Når et team sammensættes, sker det ofte med en forventning om, at de hurtigt går fra at være en gruppe individer til et sammentømret team, der performer og leverer resultater. Men kan og bør vi overhovedet forvente det?

Det tager tid for et team at etablere sig, hvorfor der findes mange forskellige teorier og modeller for gruppeudvikling. Én af de mest kendte og benyttede af disse, er Bruce W. Tuckmans model, som vi i denne artikel kigger nærmere på. Så læs videre og få svar på, hvordan et team udvikler sig i løbet af dets levetid, og hvordan du som leder kan hjælpe og støtte op om teamet bedst muligt gennem disse faser.

I bunden af artiklen finder du en printvenlig udgave med Tuckmans model og ledelsesforslag.

Bruce W. Tuckman og gruppeudvikling

Tuckmans model beskriver de fem forskellige faser en gruppe har brug for at gennemgå for at blive et højydende team. Hver fase domineres af bestemte dynamikker, der påvirker teamet og dets ydeevne.

Kort fortalt beskriver modellen, hvordan teammedlemmer er imødekommende, høflige og en smule forsigtige, når de først mødes (Forming); hvordan konflikter opstår, mens de fastlægger deres respektive positioner (Storming); hvordan grænser etableres hen ad vejen (Norming); og hvordan, hvis alt går vel, teamet når et sted med stabilitet, hvor det kan yde dets bedste med dets samlede evner og kompetencer (Performing).

Du kan læse meget mere om Tuckmans model og de fem forskellige faser i ”Lynkursus i Tuckmans teori om gruppeudvikling”.

Men der findes jo ikke to ens teams?

Men når vi siger, at der ikke findes to ens teams, hvordan kan vi så skitsere ét udviklingsforløb, der angiveligt er dækkende for alle teams? Dette er også et af kritikpunkterne, Tuckmans model har mødt gennem årene, ligesom den er blevet kritiseret for at være oversimplificeret, skematisk og enkel i forhold til den kompleksitet, der karakteriserer et teams udvikling.

Selvom Tuckmans model ofte skitseres som værende lineær, er det langt fra sandheden. Faktisk er en vigtig pointe fremstillet af Tuckman selv, at grupper ofte ”springer” rundt i modellens forskellige faser. Det er de færreste teams, der går fra forming til norming til storming til performing. Derimod kan et team godt ”hoppe” lidt rundt mellem de forskellige faser og f.eks. bevæge sig fra performing til storming til adjourning eller måske aldrig nå ”performing”-fasen. Tilføjelse af nye medlemmer eller ændringer i mål, teamstruktur, leder eller organisationens klima kan få et team til at bevæge sig tilbage til en tidligere fase af teamudvikling.

Sådan bruger du Tuckmans model i praksis

Selvom modellen selvfølgelig har sine begrænsninger, som Tuckman også selv identificerede og pointerede i sin oprindelige artikel, har gentagende undersøgelser stadig vist, at modellen er holdbar og repræsentativ for udviklingen i de fleste typer af små og mindre grupper og teams.

Så hvordan bruger vi Tuckmans model i praksis? Det centrale (og yderst brugbare) i modellen er, at selvom ingen to teams er ens, gennemgår langt de fleste grupper og teams en række faser. Disse faser er de uundgåelige for, at et team kan vokse til det punkt, hvor de fungerer effektivt sammen og leverer resultater af høj kvalitet.

Teams kan altså ikke være produktive og yde deres maksimale fra dag 1, men må derimod igennem en udviklingsproces, der indeholder op- og nedture i bestræbelsen på at blive produktive og effektive. Nogle gange er denne proces enkel og ligetil, mens de i andre tilfælde går i ring og synes uendelig. Derudover kan modellen også hjælpe os med at overveje, hvordan teamet kan støde på forskellige problemer på forskellige stadier af deres udvikling, og hvad man som teamleder kan gøre for at hjælpe teamet videre.

Det, du skal tage med fra modellen, er altså viden om, at et team gennemgår forskellige faser, og anvende denne viden om teamet og faserne til bedst at hjælpe og støtte teamet gennem de respektive faser og deres udfordringer.

Tuckman og teamledelse

Derudover kan modellen også bruges af teamets leder. For Tuckman bemærkede også, at lederen med bestemte handlinger og fokusområder kan hjælpe teamet gennem de forskellige faser bedst muligt uden at negligere vigtigheden af de respektive faser.

Modellen kan således bruges som et redskab til at forstå teamets udvikling, og hvordan lederen kan tilpasse sin ledelse til den fase, teamet er i. For når lederen er i stand til at identificere hvilken fase, teamet befinder sig i, vil denne være i bedre stand til effektivt at interagere med teamet ved hjælp af den foreslåede lederstil.

Klik på billedet for at hente en printvenlig PDF-udgave af Tuckmans model og forslag til ledelsesstil

Kilder

• Adams, S. “The Four Stages of Effective Team-Building.” Training & Management Development Methods, Vol. 23, No. 1 (2009): 317-320.
• Alsted, J. & Haslund, D. Ledelse og medarbejdere – samarbejdets psykologi. Samfundslitteratur, 2018.
• Betts, Stephen & Healy, William. “Having a Ball Catching on to Teamwork: An Experimental Learning Approach to Teaching the Phases of Group Development.” Academy of Educational Leadership Journal, Vol. 19, No. 2 (2015): 1-9.
• Bonebright, D.A. “40 Years of Storming: A Historical Review of Tuckman’s Model of Small Group Development.” Human Resource Development International, Vol. 13, No. 1 (2010): 111-120.
• Braaten, L.J. “Developmental Phases of Encounter Groups and Related Intensive Groups: A Critical Review of Models and a New Proposal.” Interpersonal Development, Vol. 5 (1975): 112-129.
• Largent, D. L. “Measuring and understanding team development by capturing self-assessed enthusiasm and skill levels.” ACM Transactions on Computing Education, Vol. 16, No. 2, Article 6 (2016): 1-27.
• Miller, D.L. “The Stages of Group Development: A Retrospective Study of Dynamic Team Processes.” Canadian Journal of Administrative Sciences, Vol. 20, No. 2 (2003): 121-134.
• Runkel, P., M. Lawrence, S. Oldfield, M. Rider, and C. Clark. “Stages of Group Development: An Empirical Test of Tuckman’s Hypothesis.” Journal of Applied Behavioral Sciences, Vol. 7, No. 2 (1971): 180-193.
• Stein, Judith. ”Using the Stages of Team Development.” Human Resources at MIT. https://hr.mit.edu/learning-topics/teams/articles/stages-development
• Stelter, Reinhard. Team – Udvikling og læring. Dansk Psykologisk Forlag, 2012.
• Tuckman, B.W. “Developmental Sequence in Small Groups.” Psychological Bulletin, Vol. 63, No. 6 (1965): 384-399.
• Tuckman, B.W. & Jensen, M.A.C. “Stages of Small Group Development Revisited.” Group and Organization Studies, Vol. 2, No. 4 (1977): 419-427.
• Vancea, R. & Zoltan, R. “Work Group Development Models: The Evolution From Simple Group to Effective Team.” Ecoforum, Vol. 5, No. 1 (2016): 241-246.
• West, M.A. Teamwork. Metoder til effektivt samarbejde. Oversat af Dorte Herholdt Silver og Annette Rosenberg. Dansk Psykologisk Forlag, 4. udgave, 2014.