PeopleTools Big6 – Erhvervsrettet personlighedsprofil

Mavefornemmelse eller data?

Personlighedsprofilen, PeopleTools Big6, giver dig et nuanceret og pålideligt billede af en persons personlighedstræk, foretrukne adfærd i samarbejde, motivation, behov, talenter og udfordringer. Med profilen får du et stærkt sammenligningsgrundlag samt et kvalificeret og nuanceret beslutningsgrundlag ved f.eks.:

  • Lederudvikling, medarbejderudvikling, personlig udvikling og coaching
  • Rekruttering
  • Udvikling og sammensætning af teams
  • Justering af jobindhold og ansvarsområder
  • Onboarding
  • Outplacement

Gennem 19 faktorer, 6 dimensioner og deres indbyrdes sammenhænge belyser PeopleTools Big6 forskellige sider af personligheden og bidrager med en objektivitet, der er med til at eliminere bias, så beslutninger beror på mere end mavefornemmelse, nemlig et faktuelt og statistisk grundlag.

Brug PeopleTools Big6, når du vil…

  • Have et brugervenligt og effektivt profilværktøj, der er hurtigt og let at implementere og anvende
  • Have et solidt og veldokumenteret værktøj med høj præcision
  • Have indsigt i de mere komplekse sider af personligheden, der kan have betydning for arbejdet
  • Afdække en leder eller medarbejders potentiale, styrker og mulige udviklingspunkter

Fakta om PeopleTools Big6

Omfang: 205 spørgsmål

Besvarelse: Ca. 30 min.

Rapporter: Variansrapport, Udvidet rapport (nuanceret og individuel beskrivelse af forventet adfærd), Talentrapport (indblik i personens udslag på 32 talenter og afdækker potentialer for at udvikle et givent talent), Svarstilsrapport (data bag personens besvarelse, herunder indikationer på evt. fordrejning af resultater), Teamroller (dykker ned i personens foretrukne roller i et team)

Sprog: Dansk, engelsk, tysk, norsk og svensk. Grundrapporter er desuden tilgængelige på polsk

Normativ profil med dansk, norsk, svensk og international norm tilgængelig

Certificering: 2 certificeringsdage + 1 opfølgningsdag

Dit udbytte med PeopleTools Big6

Mennesker er forskellige: Vi oplever tingene på forskellige måder, og vi tænker og handler også på forskellige måder. Med Personprofilen bliver der sat ord på, hvordan vi er forskellige og på hvilke områder, hvilket kan gøre det nemmere at forstå og handle på disse forskelle.

Vi bliver som personer og virksomhed bedre rustet til at forstå os selv, hinanden og hvorfor vi agerer, som vi gør. Hermed kan man opnå en bedre intern kommunikation – både ved, at vi får et fælles sprog og ved at imødekommende de konflikter og misforståelser, der kan opstå på baggrund af forskelligheder.

Selvevaluering skaber dybere indsigt

I dialogen uddybes profilens faktorer for personen, der samtidig udfylder en selvevaluering – fokuspersonens egen vurdering af, hvordan han/hun oplever sig selv på de forskellige personlighedstræk. Selvevalueringen stilles over for profilens udslag.

Eventuelle forskellige og ligheder mellem profil og selvevaluering uddybes i dialogen.
Ved brug af selvevalueringen kvalificeres forståelsen af personens adfærd. Med profilen og den uddybende dialog gøres det lettere at opsummere en persons styrker, svagheder og kompetencer i forhold til job og performance-krav, og der sikres en god oplevelse for fokuspersonen.

PeopleTools Big6: Personlighedstest eller personprofil?

Selvom mange bruger betegnelsen ”personlighedstest” til at beskrive denne type profilværktøj, bruger vi oftest betegnelsen ”personprofil”. Det skyldes, at der ikke findes nogen rigtig eller forkert profil. Alle profiler har hver deres styrker og svagheder. Derfor er det heller ikke en test af personligheden, hvor du kan svare rigtigt eller forkert.

Videnskaben bag PeopleTools Big6 Personprofil

PeopleTools Big6 er kendetegnet af høj reliabilitet, høje validitetsmål og læner sig tæt op ad anerkendt forskning om personlighed. Profilen deler bl.a. fællestræk med den anerkendte 5-faktor model (Big Five), men udfordrer den ved bl.a. at identificere en 6. faktor som fundet i Hexaco-modellen. Denne 6. faktor korrelerer desuden tæt med de mørke personlighedstræk, som er tilpasset en dansk erhvervskontekst.

Validitet: Måler vi det, vi ønsker at måle?

  • Begrebsvaliditet understøttet af faktoranalyse med gennemsnitlig korrelationskoefficient = 0,58
  • Konvergent validitet mod HPI = 0,67
  • Standardiseret mål for entydighed og afvigelse i en persons besvarelse

Reliabilitet: Får vi det samme resultat hver gang, vi måler?

  • Test-retest = 0,88
  • Cronbach’s alpha: gennemsnit på 0,78.

Er du klar til certificering?

For at anvende PeopleTools Big6 personlighedsprofil skal du være certificeret i PeopleTools’ Profilværktøjer. Med én certificering får du adgang til alle PeopleTools’ Profilværktøjer.

Vi afholder løbende certificeringer i både Jylland og Sjælland, hvor vi klæder dig godt på til at bruge profilerne i praksis.

Oplev værdien af vores værktøjer

Skal vi hjælpe din virksomhed i gang?