Fordi indsigt i egen adfærd er særlig vigtig, når man leder andre
Uanset om det er i en lille, mellemstor eller stor organisation, er forventningerne til en leder store. Lederen skal sætte retningen, skabe resultater, motivere sine medarbejdere og vise vejen frem. Samtidig skal en leder talentudvikle, kommunikere på en måde, der tager hensyn til de forskellige medarbejdere, samt få teams til at samarbejde effektivt og gnidningsløst. Ja, listen over opgaver synes nærmest endeløs.
Gennem årene er man blevet mere opmærksom på, at det ofte er lederens måde at være leder på og ikke de faglige kvalifikationer, der afgør succes i jobbet. De faglige kvalifikationer er udelukkende forudsætninger. Personligheden, derimod, er fundamentet for en leders måde at være leder på.
Selvom det kan være svært at definere, hvad der kendetegner en god leder og ledelsesstil, kan betydningen af god ledelse ikke overvurderes. Forskellen på god og dårlig ledelse afspejles nemlig ikke kun i medarbejdernes performance og trivsel, men også på organisationens bundlinje. Ligesom man har fokus på medarbejdernes udvikling og performanceoptimering, bør ledelsesudvikling også være et fokuspunkt i enhver organisation. PeopleTools Lederprofil er nøglen til at fokusere på ledelsesindsatsen og løbende vurdere kvaliteten.
Brug Lederprofilen, hvis du vil…
- Hjælpe lederen med at opnå dybere indsigt og give ham/hende et afsæt for at arbejde med sin lederadfærd
- Give lederen et grundlag for at øge værdien af sin indsats overfor sine vigtigste interessenter
- Koble lederevalueringen til virksomhedens ledelsesgrundlag med de vigtigste kompetencekrav til ledere
- Have et stærkt HR-værktøj til løbende kompetenceudvikling af lederen
- Sikre, at forholdet mellem leder og medarbejdere fungerer optimalt, så det også kan ses på bundlinjen
Fakta om Lederprofilen
Omfang: 190 spørgsmål for lederen og 114 for respondenter.
Målgruppe: Ledere på alle organisatoriske niveauer
Besvarelse: Ca. 30 min. for lederen og 20 min. for respondenterne
Feedback: 30-90 min. (afhængig af ønsket udbytte)
Rapporter: Profildiagrammer, medarbejdernes anonyme vurderinger af lederen på profilens faktorer og 16 essentielle lederkompetencer
Introduktion: 1 dag – forudsætter, at du er certificeret i PeopleTools Big6
PeopleTools Lederprofil er et unikt 360 graders profileringsværktøj
PeopleTools Lederprofil er et udviklingsværktøj, en 360°-profil, der afdækker lederens/nøglepersonens ressourcer, kompetencer og udviklingsområder. Lederevalueringen baseres dels på lederens egen opfattelse af sig selv og dels på relevante medarbejderes (fra flere niveauer i virksomheden) konkrete oplevelser af lederen. Dette giver et dybdegående billede af lederen, samt dennes styrker, svagheder og udviklingspotentiale.
Hvordan dannes Lederprofilen?
Grundlaget for Lederprofilen er en PeopleTools Big6 udfyldt af lederen selv, samt en vurdering fra lederens chef, medarbejdere, kolleger eller andre relevante interessenter.
Profilen er derfor baseret på konkret viden frem for formodninger, hvilket giver et helhedsorienteret billede af alt fra præstationer til styrker og svagheder. Da profilen også dykker ned i de underliggende persontræk, er Lederprofileringen handlingsorienteret.
Hvad er det særlige ved PeopleTools’ Lederprofil?
Det unikke ved PeopleTools’ Lederprofil er, at den ikke kun resulterer i en vurdering med nogle overordnede resultater, men også giver mulighed for at dykke ned i de personfaktorer, som ligger bag de ofte komplekst sammensatte lederkompetencer, samt den adfærd lederen udviser.
Lederprofilen belyser altså ikke kun, om lederen scorer højt eller lavt på en bestemt lederkompetence, men også hvorfor. F.eks. kan lav delegeringsevne skyldes flere forhold: lederen kan mange tillid til sine medarbejdere, være meget detaljeorienteret eller vil have det sidste ord. Først når man er i dybden med årsagerne til den lave delegeringsevne, kan lederen gøre noget reelt ved problemet. Det vil sige, at lederen får både viden om egne virkemidler og et afsæt for at arbejde med sin lederadfærd.
Fra strategisk udvikling til praksis: Lederprofilen som udviklingsværktøj
PeopleTools’ Lederprofil er et værktøj, der gør lederudviklingsprocessen videnbaseret. Profilen henvender sig til og er beregnet til ledere på tværs af organisatoriske niveauer. Det er kombinationen af profilværktøjet og en omhyggeligt tilrettelagt lederudviklingsproces, der giver effekten. En profilering, der ikke får konsekvenser, er spildt. Det samme gælder en lederudviklingsproces, der ikke er baseret på valid og nuanceret information om lederens kompetencer og faktorerne bag. Kombinationen derimod – den virker.
Med profilen får lederen et grundlag for at øge værdien af sin indsats i organisationen. Interessenterne vurderer ikke lederen på skalaer, der siger, om lederen er god eller dårlig. De giver nuanceret feedback på lederens adfærd. Denne feedback kan udforskes dybdegående ud fra PeopleTools’ personlighedstræk og personlige kompetencer. Profilen viser ikke blot, hvad medarbejderne oplever, men hvilke dybereliggende personlighedstræk hos lederen det kan være udledt af.
Hvad er effekten og værdien af en Lederprofil?
Fordi PeopleTools’ Lederprofil er handlingsorienteret, vil værdien og effekten ofte være tydelig. Det giver lederen dybere indsigt og giver ham/hende et afsæt for at arbejde med sin lederadfærd. Det vil give lederen et grundlag for at øge værdien af sin indsats overfor sine vigtigste interessenter. Samtidig vil det øge forståelsen mellem leder og medarbejdere, så forholdet fungerer optimalt – selv i udfordrende perioder.
Lederprofilen er et vigtigt dialogredskab mellem leder og organisation. Både til den løbende dialog omkring god ledelse og som redskab til kompetenceudvikling af den enkelte leder i takt med at opgaver, rammer og succeskriterier ændrer sig.
Er du klar til certificering?
Er du klar til certificering?
For at anvende PeopleTools’ Lederprofil skal du være certificeret i PeopleTools’ Profilværktøjer. Med én certificering får du adgang til alle PeopleTools’ Profilværktøjer.
Vi afholder løbende certificeringer i både Jylland og Sjælland, hvor vi klæder dig godt på til at bruge profilen i praksis.