2nd Opinion Profil

2nd opinion reference

2nd Opinion Profilen – som feedbackredskab eller et spændende supplement til den traditionelle referencetagning

Når der skal ansættes en ny medarbejder eller leder, er det essentielt at finde den rette kandidat. Det er en vigtig, men svær beslutning. For det er omkosteligt, både i tid og penge, at vælge den ”forkerte”. Med den ”traditionelle” rekrutteringsproces vurderes kandidaten ud fra forskellige metoder, herunder samtaler, case-besvarelser og personprofiler.

Et mindre, men meget vigtigt aspekt i rekrutteringsprocessen er referencetagning. Selvom nogle fuldstændig stoler på deres mavefornemmelse, ønsker de fleste at udvide deres beslutningsgrundlag efter første samtalerunde. Og her kommer referencer ind i billeder. Referencerne kan nemlig give ansætteren en øget indsigt i kandidatens person og jobadfærd.

Brug 2nd Opinion Profilen, hvis du vil…

  • Have et hurtigt overblik over samstemmigheden i referencernes syn på kandidatens jobadfærd og personlighed
  • Have et godt dialogredskab mellem ansætter, den HR professionelle og kandidaten, der giver yderligere klarhed over kandidatens kvalifikationer til stillingen
  • Have et overblik over områder, der eventuelt skal udforskes nærmere i tilbagemeldingen og/eller 2. samtale
  • Have et referencetagnings-værktøj, der er tidsbesparende i forhold til almindelig referencetagning

Fakta om 2nd Opinion Profilen

  • Omfang: 114 spørgsmål for respondenter
  • Målgruppe: Opgivne referencer eller medarbejdere
  • Antal respondenter: Der kan tilknyttes op til 3 respondenter/referencer
  • Besvarelse: Ca. 15 min.
  • Feedback (til kandidaten): 30 min. – 90 min. (afhængig af ønsket udbytte)
  • Rapporter: Grafisk oversigt, der viser referencernes svar sammenlignet med kandidatens. Kan inddrages i tilbagemeldingen eller som en del af den samlede vurdering af kandidaten.
  • Certificering: Kræver certificering i PeopleTools Big6

Hvorfor tage referencer?

Formålet med at indhente referencer fra kandidaterne er at få belyst og verificeret de informationer og indtryk, der er kommet frem under samtalerne, samt at få en vurdering af kandidaternes faglige og personlige kompetencer fra tidligere arbejdsgivere og kolleger.

De oplysninger og vurderinger, en referenceperson kan give, er dermed et godt supplement til den information, ansættelsesudvalget har samlet under samtalerne. En reference kan således supplere og korrigere billedet af en kandidat og be- eller afkræfte de hypoteser og indtryk, ansætterne har dannet sig under samtalerne.

 

Problemstillingen med ”traditionel” referencetagning

Selvom referencepersoner kan være et godt supplement til ansættelsesudvalgets indtryk af kandidaten, anses referencetagning stadig som en relativ usikker kilde til viden om kandidatens handlinger og kompetencer (Kahlke & Schmidt, 2000).

Referencer kan blive anset som en relativ usikker kilde, idet mange referencepersoner vil være tilbøjelige til primært at udtale sig rosende. Derudover vil kandidaten højst sandsynligt udpege referencepersoner, som med stor sandsynlig vil udtale sig positivt om kandidaten. Derfor bør ansættelsesudvalget overveje, om den opgivne referenceperson kan betragtes som en pålidelig kilde, eller om der skal indhentes andre/yderligere referencepersoner

PeopleTools 2nd Opinion Profil

Denne problemstilling sætter PeopleTools 2nd Opinion Profil fokus på. Profilen løfter nemlig den traditionelle referencetagning til et nyt niveau og kan samtidig effektivisere rekrutteringsprocessen. Med 2nd Opinion Profilen er der mulighed for at koble op til 3 respondenter på en ny eller eksisterende Personprofil.

Formålet med 2nd Opinion Profilen er at få et billede af, hvordan personen opleves af andre. Profilen kan bruges i f.eks. rekrutteringsprocesser som et supplement til den traditionelle referencetagning eller til talentudvikling.

Grundlaget for en 2nd Opinion Profil er en PeopleTools Personprofil, som kandidaten har udfyldt. Med 2nd opinion Profilen vil respondenterne/referencerne blive bedt om at tage stilling til 150 udsagn, ud fra hvordan de opfatter og oplever kandidatens adfærd og præferencer. 2nd Opinion profiloversigten viser kandidatens egen besvarelse og respondenternes vurdering (som er anonyme) på profilens 15 faktorer.

Er du klar til certificering?

For at anvende 2nd Opinion-profilen skal du være certificeret i PeopleTools’ Profilværktøjer. Med én certificering får du adgang til alle PeopleTools’ Profilværktøjer.

Vi afholder løbende certificeringer i både Jylland og Sjælland, hvor vi klæder dig godt på til at bruge profilen i praksis. Du kan læse mere om vores certificering og finde et udvalg af datoer Skal vi hjælpe din virksomhed igang-

Oplev værdien af vores værktøjer

Skal vi hjælpe din virksomhed igang?