I nutidens performancekultur hylder vi dét at være udadvendt, mens indadvendthed betragtes som andenrangs personlighedstræk. Vi bruger betegnelserne introvert og ekstrovert samt indadvendt og udadvendt i flæng, men hvad betyder de egentlig? Og bruger vi dem overhovedet korrekt?

Hvor stammer begreberne fra?

Carl Gustav Jung, en schweizisk psykiater, fremsatte i starten af 1920erne en teori om personlighedstyper. Ifølge Jung havde vores personlighed og adfærd tendens til at følge visse grundlæggende mønstre, der var udtrykt i modsætningspar som f.eks. introvert og ekstrovert. Altså en form for medfødt indstilling til omverdenen og præference.

Disse modsætningspar er afgørende byggesten i vores personlighed: de påvirker vores valg i livet, f.eks. af venner, ægtefælle og karrierevalg. Jung formodede, at der var et fysiologisk grundlag for disse anlæg, bestemt af vores hjerne og gener. Derfor har denne medfødte indstilling til omverdenen indflydelse på os, uanset hvordan vi lever vores liv. De er rimelig stabile, men kan ændre sig en smule over årene afhængig af familie og livsoplevelser. Hvis du f.eks. er en introvert i en familie af ekstroverte, vil du højst sandsynlig samle nogle ekstroverte træk op, end hvis resten af din familie også var introverte. Men du vil ikke ændre dig til også at være ekstrovert.

Hvad er forskellen på introvert og ekstrovert?

Der findes i dag en del misforståelser om både introverte og ekstroverte. Dette skyldes højst sandsynligt, at vi i daglig tale anvender og associerer begreberne med noget helt andet end den psykologiske forståelse af introversion og ekstroversion. Så hvad betyder de to begreber, og hvad er forskellen på dem?

Den største forskel på introverte og ekstroverte er deres energikilde: introverte får energi fra deres indre verden, mens ekstroverte får energi fra den ydre verden. Hvor introverte altså tiltrækkes af den indre verden af tanker og følelser, drages ekstroverte mod den ydre verden af mennesker og handlinger. Mens de introverte fokuserer på meningen med alle de begivenheder, der finder sted omkring dem, ønsker de ekstroverte at være en del af disse begivenheder. Vi har altså behov for forskellige grader af ydre stimulation for at kunne være velfungerende.

Derudover reagerer de forskelligt på stimuli. Ekstroverte trives med meget stimuli, hvorimod introverte langt hurtigere bliver overstimuleret. Blot det at være omgivet af mennesker kan være overstimulerende for introverte.

Introvert

Den introverte personlighed er indadrettet og karakteriseret ved at få energi alene eller sammen med de nærmeste. De fordyber sig i og får energi fra deres indre verden af forestillinger, følelser og indtryk, hvorfor indtrykkene fra omverdenen er sekundære.

Introverte søger andre og er socialt aktive, når der er et meningsfuldt formål med det. Samtidig er de mere reflekterende, tøvende og vil helst forstå verden, før den opleves: tingene afprøves først på den indre tankeverden.

De kan nemt blive overstimuleret af den ydre verden, hvorfor de har behov for et stille sted til eftertanke, hvor de kan gennemtænke tingene og genoplade sig. Det kan være problematisk for introverte at finde tid, sted og ro for at genskabe deres energi i vore dages “internet verden”, hvor vi med de sociale medier og konstante adgang til omverdenen forventes altid at være “på” og kontaktbare.

Ekstrovert

Den ekstroverte personlighed er udadrettet og karakteriseret ved at få energi af og har behov for samvær og dialog med andre. De er optaget af deres omgivelser og søger som udgangspunkt selskab og trives med at være socialt aktiv. De har i høj grad brug for stimulering fra omverdenen. Hvis de i lange perioder er alene eller sammen med få mennesker, bliver de derfor understimuleret og får en fornemmelse af at blive drænet.

Fordi ekstroverte får deres energi fra den ydre verden af aktiviteter, mennesker, steder og ting, kan de nemt genopfriske sig selv og genoplade deres batterier ved at gøre noget i den ydre verden – især i dag, hvor der er så mange aktiviteter og tilbud at vælge imellem.

Kan vi så kun agere introvert eller ekstrovert?

Vi fødes altså ifølge Jung med en indstilling til omverdenen, som placerer os et eller andet sted på kontinuummet mellem meget introvert og meget ekstrovert. Det ”sted” er vores naturlige niche, og det er her, vi fungerer og trives bedst. Bortset fra de to ekstremer (ekstrem introvert og ekstrem ekstrovert) er et hvilket som helst sted på kontinuummet sundt. Der er altså ikke noget, der er rigtig eller forkert. Godt eller dårligt. Der er bare forskellige naturlige nicher.

De introverte og ekstroverte ”kendetegn” og præferencer kommer altså til udtryk på forskellige måder, f.eks.:

• Introverte har brug for at lade op i rolige omgivelser, mens ekstroverte får energi af, at der sker noget omkring dem
• Introverte vil gerne se tingene an, før de kaste sig ud i nye og ukendte situationer, mens ekstroverte elsker at kaste sig ud i nye og ukendte ting
• Ekstroverte trives godt i store grupper, mens introverte trives bedst i samtaler med færre deltagere
• Ekstroverte taler og tænker ofte samtidig, mens introverte ofte formulerer deres tanker i hovedet, før de siges højt
• Ekstroverte er ofte nemme at aflæse, mens introverte kan være mere forbeholdne med at vise følelser

Udfylder man en ”test” for at vurdere, om man er introvert eller ekstrovert, vil man højst sandsynligt ikke besidde alle egenskaberne på listen, men den ene liste (introvert/ekstrovert) vil passe bedre end den anden. Ikke alle introverte vil genkende alle de introverte træk i sig selv, mens heller ikke alle ekstroverte vil identificere sig med alle de ekstroverte træk og præferencer.

Vores temperamentsmæssige disposition er altså ikke noget, man kan ændre, da det er ”bestemt” af gener. Dog er dette ikke ensbetydende med, at man ikke kan agere som den ”anden type”. Så selvom vi har en naturlig niche, er kontinuummets andre aspekter stadig tilgængelige for os – vi kan altså godt bevæge os uden for vores niche og agere som den anden type. Det er ikke altid ubesværet at bevæge os, og det kræver noget energi, men det er muligt.

Vores evne til at bevæge os på introvert/ekstrovert kontinuummet kan forbedres ved at være bevidste om væres ”placering” og gennem træning. Prøv f.eks. at forestille dig, at du som højrehåndet pludselig skal skrive med venstre hånd (og omvendt, hvis du er venstrehåndet). Det er ikke naturligt, og det vil nok ikke være kønt i starten; men det kan lade sig gøre. Og jo mere man skriver og øver sig, jo bedre bliver man til det. På samme måde kan en introvert træne sine ekstroverte egenskaber. Man kan lære at arbejde sammen med det, ikke imod det.

Hvorfor er nogle ekstroverte og andre introverte?

Men forskellen mellem ekstroverte og introverte er mere end en liste karakteristika eller præferencer; faktisk er vores hjerner forskellige!

Jung havde et kvalificeret ”gæt” på, at introversion og ekstroversion havde en fysiologisk årsag. Men uden vore dages teknik havde han ingen mulighed for at være sikker. Sidan da har den teknologiske udvikling af hjernescannere bragt os nærmere en forståelse af kommunikationsvejene i hjernen, og hvordan de afspejler sig i den menneskelige adfærd.

Således har forskning og adskillige studier kunne dokumentere, at Jungs hypotese fra 1920erne var korrekt: der er en fysiologisk grund til, hvorfor nogle mennesker er introverte og andre ekstroverte. Hvorvidt man er det ene eller det andet afspejles eksempelvis i vores hjerners neurologiske baner.

Kilder

• Ewen, Robert B. An Introduction to Theories of Personality. 7th ed., Psychology Press, 2010.
• Gordon, Leslie A. “Introverts in an Extroverts’ World.” ABA Journal, vol. 102, no. 1, 2006: 36-41.
• McDowell, Adam. “Why the World Needs More Introverts.” Canadian Business, vol. 85, no. 20, 2012: 60-63.
• Farrell, Maggie. “Leadership Reflections: Extrovert and Introvert Leaders.” Journal of Library Administration, vol. 57, no. 4, 2017: 436-443.
• Storr, Anthony. Introduction. The Essential Jung. Princeton University Press, 2983, 13-27.
• Schmidt, Shelly J. “Personality Diversity: Extrovert and Introvert Temperaments.” Journal of Food Science Education, vol. 15, 2016, 73-74.
• Tran, Yvonne; Ashley, Craig; McIsaac, Paul. “Extrovert or Introvert?” Australasian Science, vol. 25, no. 1, 2004, 16-18.
• Arbetter, Sandra R. “What’s Your Type? Introverts and Extroverts.” Current Health 2, vol. 17, no. 7, 1991, 20-21.
• Granneman J. n.d. “Why introverts and extroverts are different: The science.” www.quietrev.com/why-introverts-and-extroverts-are-different-thescience/
• Cain, Susan. Ro. Styrken ved at være introvert i en højtråbende verden. Oversat af Eva Hage, don max, 2013.
• Kahnweiler, Jennifer B. Når introverte og ekstroverte skaber resultater sammen. Det geniale ved modsætninger. Oversat af Annette Rosenberg, Dansk Psykologisk Forlag, 2016.
• Laney, Marti Olsen. Fordelen ved at være indadvendt. Oversat af Otto Sigvaldi, Borgens Forlag, 2004.