De fleste af os er af den opfattelse, at to hovedet tænker bedre end ét. Det kan det helt sikkert også være; når et samarbejde er velfungerende, kan der opstå magi. Samtidig kan introverte og ekstrovertes forskellige måder at lære, tænke og handle på skabe spændende løsninger og gode resultater.
Men samarbejde kan også være en svær disciplin at mestre. For lige så frugtbart og udbytterigt et samarbejde kan være, lige så mange uenigheder og kontroverser kan der opstå, hvis vi ikke tager hensyn til hinandens forskelligheder. For ekstroverte og introverte er forskellige, også i et samarbejde.
I denne artikel kigger vi nærmere på ekstrovertes og introvertes styrker og svagheder i et samarbejde, og hvordan samarbejdet mellem de to styrkes.
Hvad kendetegner ekstroverte og introverte i et samarbejde?
Først og fremmest er det vigtigt at være klar over, hvad der kendetegner de to personlighedstyper. Det er nemlig en stor fordel for samarbejdet, når man ved, hvordan ens kollega er indrettet, kender hinandens foretrukne arbejdsstil, samt styrker og svagheder.
Sådan styrker I samarbejdet
Ligesom det er vigtigt at kende til, hvad der kendetegner henholdsvis ekstroverte og introverte, ligeså er det at acceptere forskellene. For vi kan ikke ændre på vores kolleger eller dem vi skal samarbejde med – faktisk er mange af forskellene grundet fysiologiske årsager og vores hjerners kemiske sammensætning. Derimod kan vi lære at forstå forskellene og udnytte dem, så samarbejdet bliver så frugtbart og udbytterigt som muligt.
Så hvad skal de være opmærksomme på ved hinanden i et samarbejde?
Hvordan skal en introvert “forholde sig” til en ekstrovert?
- Anerkend ekstrovertes behov for og trang til at interagere og tænke højlydt
- Påskøn ekstrovertes behov for og trang til smalltalk; forbered f.eks. et par ”lette” samtaleemner
- Kom på dagsordenen for møder eller led dem
- Forvent at skulle brainstorme – tænk eventuelt emnet igennem på forhånd og noter nogle ideer/kommentarer. Ekstroverte vil typisk tale sig frem til sine idéer og meninger og har derfor brug for dialogen. Sørg for at bidrage aktivt til samtalen, ellers mister den ekstroverte energien og interessen. Kommuniker gerne let og åbent og undgå for mange lange forklaringer
- Spring ind og kommenter, når det er nødvendigt – med en stærk og selvsikker stemme
Hvordan skal en ekstrovert “forholde sig” til en introvert?
- Anerkend introvertes behov for tid til at reflektere og gennemtænke, før der ”afkræves” en holdning/synspunkt. Giv derfor mulighed for forberedelse og fordybelse inden dialog. Giv i dialogen tid til omtanke, inden der afkræves svar.
- Accepter at introverte har brug for at arbejde alene eller med færre ad gangen. Den ekstroverte kan eksempelvis ”afdække” sit sociale behov på forhånd.
- Vær tålmodig. Forvent ikke at introverte hopper ud af deres komfortzone for at dele deres idéer og input lige med det samme. Det tager tid for dem at formulere deres tanker og varme op til gruppen. Og lad være med at afbryde; hvis du plejer at gøre det, så tæl til tre i dit hoved, før du taler
- Vær opmærksom på at efterspørge input og overvejelser, også efter dialogen er afsluttet. Og forveksl ikke stilhed med, at den introverte ikke har en mening, input eller er uinteresserede. Du kan eksempelvis opfordre den introverte til at dele sine tanker og overvejelser undervejs.
- Sørg for at de får taletid. Når de er klar til det, vil introverte gerne sige deres mening og komme med input. Men eftersom de helst undgår at afbryde andre, kan det være en god idé at række ud til dem eller følge op efter mødet.
- Anvend gerne skriftlig kommunikation frem for mundtlig, hvor det er relevant. Giv dem en mulighed for at dele deres idéer, tanker og kommentarer uden at tvinge dem til at gøre det foran en større forsamling
Hvad skal de to typer være opmærksomme på?
Der skal selvfølgelig mere til, for at et samarbejde glider som smurt. Derfor kan man med fordel øve sig på:
Kilder
- “Undgå konflikter mellem introverte og ekstroverte” fra Lederweb
- Laney, Marti Olsen. Fordelen ved at være indadvendt. Oversat af Otto Sigvaldi, Borgens Forlag, 2004.
- Kahnweiler, Jennifer B. Når introverte og ekstroverte skaber resultater sammen. Det geniale ved modsætninger. Oversat af Annette Rosenberg, Dansk Psykologisk Forlag, 2016.
- PeopleTools’ Øvelseshæfte til Samarbejdsprofilen