Den mørke triade og adfærd på arbejdspladsen

Fra Patrick Bateman i filmen American Psycho og Amy Dunne i Gone Girl til Anthony Hopkins i filmen Ondskabens øjne – psykopater har været portrætteret vidt og bredt i populærkulturen og vidner om en kulturel fascination af ”fænomenet”. Vi vil i den kommende artikelserie gå dybere ned i denne mørke del af personligheden. Her vil vi blive klogere på personlighedstyperne i den såkaldte ”mørke triade” (eng: the Dark Triad): Psykopati (manglen på empati), narcisisme (overdreven selvoptagethed) og machiavellianisme (målet helliger midlet). Paulhus and Williams (2002) døbte disse tre typer ”den mørke triade” for at fremhæve fællestrækkene blandt dem, bl.a. tendensen til at manipulere og udnytte andre samt ønsket om magt, status og social dominans på arbejdspladsen. Forskning viser desuden, at disse personlighedstyper har større sandsynlighed for at være involveret i kriminalitet, være skyld i sociale omkostninger og skabe svære problemer for organisationer – særligt hvis de sidder i ledelsespositioner.[vc_column width=”2/3″]

Psykopatens kendetegn og adfærd

I denne artikel undersøger vi den psykopatiske chef eller medarbejders virke på arbejdspladsen. Betegnelsen er dog ikke en del af hverken det amerikanske eller danske officielle diagnosesystem, hvor lignende typer adfærd kategoriseres under antisocial eller dyssocial personlighedsforstyrrelse. Mennesker med stærke antisociale tendenser er tidligere blevet kaldt psykopater, og betegnelsen er da også bredt brugt i dag.

Selvom psykopati ikke er en del af det officielle diagnosesystem, forskes der bredt i denne personlighedstype, som deler mange fællestræk med personer med antisocial personlighedsforstyrrelse. Psykopaten er særligt kendetegnet ved sin overfladiske charme, høje intelligens, et overdrevent højt selvværd, en tendens til at kede sig og have stort behov for stimuli, patologiske løgne, at være snu og manipulerende og ikke angre eller føle skyldfølelse. Ligesom Mike i DR’s nye søndagsserie Fred til lands er psykopater følelseskolde og ubarmhjertige og finder nydelse i at konkurrere med og ydmyge andre. De ser ofte sig selv som skyldfri og er dogmatiske i deres meninger.[vc_single_image image=”6862″ img_size=”large”]Det forventes, at mellem 1-2 % af den generelle befolkning har en høj andel af psykopatiske træk, hvor langt størstedelen blandt disse er mænd. Andelen af psykopater er muligvis endnu højere, når vi bevæger os op ad karrierestigen i virksomheder. Blandt senior-positioner er andelen af personer med psykopatiske træk muligvis så høj som 3-4 %.[vc_column width=”1/2″]

Psykopater på arbejdspladsen

Kriminalpsykologen Robert D. Hare opfandt betegnelsen ”Snakes in Suits” (Slanger i jakkesæt) som synonym for psykopater på arbejdspladsen. Betegnelsen beskriver de ofte succesfulde psykopater, som i allerværste tilfælde kan være skyld i enorme menneskelige og økonomiske omkostninger (se eksemplet om Kenneth Lay i tekstboksen). Når psykopater sidder i magtfulde positioner, kan det ofte have konsekvenser, der spreder sig som ringe i vandet og præger hele virksomhedskulturen. Eksempler på de skadelige effekter er mobning, konflikter, stress, høj medarbejderomsætning og -fravær, faldende produktivitet og lav følelse af socialt ansvar, ligesom de etiske standarder i en virksomhed kan lide et stort knæk.

Selvom vi ofte forbinder psykopati med mørke personlighedstræk, kan psykopaterne også, når de har brug for det, være elskværdige og muntre – indtil de får, hvad de vil have. Selvom mange psykopater ender i fængsel (50-80% af mænd og 20% af kvinder i amerikanske fængsler kan formentlig diagnosticeres med antisocial personlighedsforstyrrelse), ender mange også som succesfulde forretnings- og fagfolk.

Vi ved, at der er fordele og ulemper ved alt slags adfærd – og det gælder også psykopater. De personer, der på arbejdet kan være destruktive og ”giftige”, i ekstrem grad stræbe efter egen vinding, udnytte underordnende, voksenmobbe, udvise uetisk adfærd og counterproductive work behavior, kan også opleves som voldsomt charmerende, selvsikre og med stærk karisma, modige og have stor vilje til at lede – karakteristika, som der ofte efterspørges og som er umiddelbart tiltalende. De psykopater, der får succes, lykkes måske fordi de er bedre i stand til at opretholde et ”normalt” ydre med stor charme og formentlig har en høj intelligens samt en privilegeret baggrund – for at nå deres ønskede mål.[vc_column width=”1/2″][bsf-info-box icon=”icomoon-the7-font-the7-zoom-08″ icon_size=”32″ pos=”square_box” box_min_height=”2″ box_border_style=”solid” box_border_width=”2″ box_border_color=”#000000″ box_bg_color=”#ededed”]

“Kenneth Lay var grundlægger og tidligere CEO i Enron, et stort energiselskab, der gik konkurs i 2001 og efterlod sig 60 milliarder dollars i investeringstab og et tab på 2,1 milliarder dollars i pensionsopsparinger for tusindvis af medarbejdere. Lay blev tiltalt for 11 anklagepunkter omkring sammensværgelser, insiderhandel, sikkerhedssvindel og for at lyve for sine revisorer. På trods af sin viden om at selskabet var i store problemer, lykkedes det Lay ved brug af sin charme at overbevise andre (inklusive virksomhedens ansatte) om at købe flere aktier i virksomheden, mens han i skjul solgte ud af sine egne.

Under retssagen beskrev Lay sig som en tillidsfuld mand, der var blevet snydt af korrupte ansatte. Han blev på nogle tidspunkter i retssagen aggressiv, fjendtlig og let at ophidse, mens han insisterede på, at andre bar skylden, og på andre tidspunkter påstod han, at oplevelsen var den mest smertefulde i sit liv – ligeså smertefuldt som at miste en elsket. Han beskrev sig selv som en stakkel for at vinde sympati ved at påpege al den smerte, han havde måttet udholde. Han udtrykte aldrig fortrydelse over at have destrueret tusindvis af medarbejderes livsopsparinger. Han blev i 2006 dømt skyldig og kunne have tilbragt op til 45 år i fængsel, hvis ikke han pludselig var død af hjerteanfald før domsudmålingen fandt sted.”

(Larsen & Buss, 2010, s. 594)

[/bsf-info-box]Forfatterne bag bogen ”Snakes in Suits” beskriver en 5-trins model over, hvordan psykopater typisk opnår og bevarer magten på en arbejdsplads:

1. Tiltrædelse: Psykopaterne lykkes med at bruge deres sociale færdigheder og charme til at komme ind i en organisation. Psykopater er typisk gode til at give et godt og vedvarende førstehåndsindtryk. Ulemperne ved deres træk er svære for selv den meget dygtige interviewer at opdage allerede her – psykopatens spændingssøgende tendenser bliver måske fortolket som høj energi og entusiasme omkring jobbet, deres overfladiske charme bliver måske fortolket som karisma og deres manglende empati fortolkes måske som stærk resultatorientering og handlekraft. Ligeledes har psykopater en øget tendens til at lyve under et jobinterview.
2. Vurdering: Psykopater vil vurdere en ud fra ens brugbarhed og enten placere en i kategorien som ”fodsoldat” (en person, der har nogen uformel indflydelse og nemt kan manipuleres) eller som ”beskytter” (en person, der har formel magt og kan blive brugt som beskyttelse mod angreb).
3. Manipulation: Psykopater vil styre og manipulere kommunikationen på arbejdspladsen, så der skabes positiv information omkring dem selv og negativ information omkring andre. Her vil psykopatens netværk af fodsoldater og beskyttere blive udnyttet til og trænet i at støtte psykopatens dagsorden.
4. Konfrontation: Psykopaten vil benytte teknikker inden for karaktermord for at vedligeholde deres egen agenda – er man fodsoldat vil man blive kasseret, mens beskytterne stadig har værdi for psykopaten.
5. Avancering: Som en del af psykopatens søgen efter magt vil beskytterne nu også blive kasseret, og psykopaten vil overtage magtpositioner og prestige fra dem, der tidligere har støttet ham/hende.

I undersøgelser af, hvilke typer jobs der har den højeste andel af psykopater, har man fundet følgende i rangeret orden (Dutton, 2012):

1. Administrerende direktører
2. Advokater
3. Mediefolk (TV/radio)
4. Sælgere
5. Kirurger
6. Journalister
7. Politibetjente
8. Gejstlighed
9. Kokke
10. Embedsmænd

[vc_column width=”2/3″]

Hvordan spotter vi de psykopatiske træk?

Robert Hare (en af verdens førende eksperter i psykopati) har lavet en tjekliste med 20 punkter. Tjeklisten kan ikke bruges til at stille en klinisk diagnose, men den kan give et fingerpeg i retning af, hvad man skal være opmærksom på, når man har mistanke om psykopatiske træk. Kendetegnene kan scores på en pointskala med maksimalt 40 point. Ses et af kendetegnene i udpræget grad, gives der 2 point, og ses de i mindre grad, gives der 1 point. 0 point gives, når beskrivelsen slet ikke passer. En score på over 30 er ifølge Hare sikker indikation på psykopati. Du kan se tjeklisten her til højre:

Derudover har en gren af forskere stillet spørgsmålstegn ved, om den ellers anerkendte Big Five-model over personlighed til fulde fanger de mørke og socialt uønskede karakteristika såsom tendensen til at være manipulerende og udnytte andre. Forskerne Michael Ashton og Kibeom Lee fandt i deres studier en 6. faktor i personligheden, kaldet Ærlighed-Ydmyghed, som korrelerer stærkt med disse mørke træk. De udviklede på baggrund af deres fund en personlighedsmodel baseret på seks faktorer, kaldet HEXACO-modellen. Denne bidrager til at inkludere de mørke træk, når vi forsøger at afdække den fulde personlighed.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg møder en med ekstreme psykopatiske træk?

“Du skal undgå at være i en relation med dem. Hvis du ikke kan undgå det, så skal du huske to ting: Lad være med at få børn med dem og lad være med at være i en relation, hvor du er afhængig af dem. For eksempel hvis der blandes penge ind i det.

En psykopat kan som udgangspunkt ikke forandre sig, og jeres relation vil altid være på psykopatens præmisser.”

Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans og ekstern lektor på Københavns Universitet.[bsf-info-box icon=”dt-icon-the7-misc-019″ icon_size=”32″ pos=”square_box” box_min_height=”2″ box_border_style=”solid” box_border_width=”2″ box_border_color=”#000000″]

Faktor 1

• Glat og overfladisk charme
• Egocentrisk med overdrevent høj selvværd
• Patologisk løgner
• Snedig og manipulerende adfærd
• Mangel på anger eller skyldfølelse
• Overfladisk følelsesmæssig respons
• Kold og mangler empati
• Påtager sig ikke ansvar for egne handlinger

Faktor 2

• Stærkt behov for spænding og stimulation
• Nasser på andre
• Dårlig adfærdskontrol
• Tidligere adfærdsproblemer (før 12-års alderen)
• Mangler realistiske langsigtede mål
• Impulsiv
• Uansvarlig
• Ungdomskriminel
• Begår ny kriminalitet under prøveløsladelse

Andre faktorer

• Seksuelt udfarende
• Mange korte ægteskabelige forhold
• Har adskillige kriminelle tilbøjeligheder

Hares psykopati-tjekliste, 1991

[/bsf-info-box][vc_cta h2=”Vil du høre mere om PeopleTools’ Profilværktøjer?” h4=”Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed i gang” style=”custom” add_button=”right” btn_title=”Kontakt os i dag” btn_style=”outline-custom” btn_outline_custom_color=”#10395d” btn_outline_custom_hover_background=”#10395d” btn_outline_custom_hover_text=”#ffffff” btn_size=”lg” btn_align=”right” btn_link=”url:https%3A%2F%2Fpeopletools.dk%2Fkontakt%2F%3Futm_source%3Dkontakt%26utm_medium%3Dlink%26utm_campaign%3Dkontakt%2520fra%2520blog|title:Kontakt||” custom_background=”#e2e2e2″ custom_text=”#000000″][/vc_cta]Referencer

• Ashton, M. C., Lee, K., Perugini, M., Szarota, P., de Vries, R. E., Di Blas, L., et al. (2004). A six-factor structure of personality-descriptive adjectives: Solutions from psycholexical studies in seven languages.American Psychological AssociationAmerican Psychological Association, Inc. doi:10.1037/0022-3514.86.2.356
• Babiak, P., & Hare, R. D. (2006). Snakes in suits: When psychopaths go to work(1. ed. ed.). New York: Regan Books.
• Boddy, C. R. P., Ladyshewsky, R., & Galvin, P. (2010). Leaders without ethics in global business: Corporate psychopathsdoi:10.1002/pa.352
• Cale, E. M., & Lilienfeld, S. O. (2002). Sex differences in psychopathy and antisocial personality disorder.doi:10.1016/S0272-7358(01)00125-8
• Downs, A. (2012). Corporate psychopaths: Organisational Destroyers. Clive R. Boddy. Corporate Psychopaths: Organisational destroyers. palgrave macmillan press, 2011.doi:10.1108/09534811211214008
• Dutton, K. (2012). The wisdom of psychopaths.Scientific American, Inc. doi:10.1038/scientificamerican1012-76
• Fazel, S., & Danesh, J. (2002). Serious mental disorder in 23000 prisoners: A systematic review of 62 surveysElsevier B.V.

• Kaufman, S. B., Yaden, D. B., Hyde, E., & Tsukayama, E. The light vs. dark triad of personality: Contrasting two very different profiles of human nature.Frontiers Media S.A. doi: http://dx.doi.org/10.3389/fpsyg.2019.00467
• Larsen, R.S. & Buss, D.M. (2010). Personality psychology, 4th ed. New York: McGraw Hill.
• Lee, K., & Ashton, M. C. (2014). The dark triad, the big five, and the HEXACO model.Elsevier LtdElsevier B.V. doi:10.1016/j.paid.2014.01.048
• Lenzenweger, M. F., PhD. (2008). Epidemiology of personality disorders.Elsevier Inc. doi:10.1016/j.psc.2008.03.003
• Neumann, C. S., & Hare, R. D. (2008). Psychopathic traits in a large community sample: Links to violence, alcohol use, and intelligence.American Psychological AssociationAmerican Psychological Association, Inc. doi:10.1037/0022-006X.76.5.893
• Nolen-Hoeksema, S.,1959-2013. (2011). Abnormal psychology(5. ed. ed.). New York, NY: McGraw-Hill.
• Paulhus, D. L., & Williams, K. M. (2002). The dark triad of personality: Narcissism, machiavellianism, and psychopathy.Elsevier IncAcademic Press. doi:10.1016/S0092-6566(02)00505-6
• Roulin, N., & Bourdage, J. S. Once an impression manager, always an impression manager? antecedents of honest and deceptive impression management use and variability across multiple job interviews.Frontiers Media S.A. doi:http://dx.doi.org/10.3389/fpsyg.2017.00029
• Vedel, A., & Thomsen, D. K. (2017). The dark triad across academic majors.Elsevier LtdElsevier B.V. doi:10.1016/j.paid.2017.04.030