Tag et kig på følgende ordpar – hvad har de tilfælles?

Hutuer og Tutsier, jøder og nazister, kvinder og mænd, liberalister og socialister,

middelklassen og arbejderklassen, AGF og FCK, de offentlige og de private,

dem i den anden afdeling og dem i vores afdeling…

De rummer alle sociale kategorier, der definerer ”dem” og ”os”. Vi inddeler alle ubevidst og spontant mennesker i kategorier, og psykologien har klarlagt et kerneelement i denne kategorisering: Vi favoriserer dem, vi deler social kategori med og tænker automatisk negativt om ”de andre”.[vc_row type=”vc_default” equal_height=”yes”][vc_column width=”1/2″]

Robbers Cave eksperimentet

Muzafer Sherif lavede i 1954 sit berømte Robbers Cave-eksperiment, der gennem observationer og små, iscenesatte eksperimenter fandt en række kerneelementer ved konflikt mellem sociale grupper. Eksperimentet gik ud på at samle 22 veltilpassede skoledrenge til en tre ugers sommerlejr i Robbers Cave Nationalpark i Oklahoma, USA, for at undersøge, om man eksperimentelt kunne fremkalde tegn på den sociale kategorisering og det fremmedhad, verden for nylig var blevet berørt af under 2. verdenskrig.[vc_column width=”1/2″ css=”.vc_custom_1514966958574{background-image: url(HTTPS://WWW.PEOPLETOOLS.DK/wp-content/uploads/robbers-cave2.jpg?id=3560) !important;background-position: center !important;background-repeat: no-repeat !important;background-size: cover !important;}”][vc_row type=”vc_default” equal_height=”yes”][vc_column width=”1/2″]

Indgruppementalitet

Drengene blev på forhånd tilfældigt inddelt i to grupper, der hver for sig blev transporteret til lejren. Sherif og kollegerne foretog deres observationer under dække af at være personale på lejrskolen (Sherif spillede eksempelvis rollen som pedel). Efter ankomst til lejren forløb den første uges tid med at skabe indgruppementalitet hos de to grupper – dvs. at gruppens medlemmer har en følelse af at være ”os” og sympatiserer med hinanden. Dette blev opnået gennem en række aktiviteter såsom vandreture og skattejagt, hvor grupperne hver hurtigt opbyggede normer og sociale hierarkier.

Med indgruppementaliteterne opbygget gjorde Sherif og kollegerne klar til forsøgets anden fase – etablering af konflikt. Der blev arrangeret en stor turnering mellem de to grupper, hvor store præmier var på spil for at iscenesætte en reel interessekonflikt. Allerede i de første konkurrencer blev fjendtligheden mellem de to grupper etableret – og denne voksede eksponentielt gennem turneringen. Observatørerne iagttog eksempelvis kategorisering af den modsatte gruppes medlemmer i negative stereotyper, overestimering af egne gruppemedlemmers evner, verbal tilsvining, rituel afbrænding af modstandernes gruppeflag og endda slagsmål![vc_column width=”1/2″ css=”.vc_custom_1514967432335{background-image: url(HTTPS://WWW.PEOPLETOOLS.DK/wp-content/uploads/Robbers-cave.png?id=3576) !important;background-position: center !important;background-repeat: no-repeat !important;background-size: cover !important;}”][vc_row type=”vc_default” equal_height=”yes”][vc_column width=”1/2″]

Resultat

Ved eksperimentets afslutning var fjendtligheden mellem de to grupper så stor, at Sherif igangsætte initiativer for konfliktløsning. Den mest effektive blandt disse var at introducere drengene for opgaver, de kun kunne løse gennem samarbejde på tværs af grupperne. Eksempelvis en lastbil, der hentede forsyninger til lejren, som ikke kunne starte, hvor det lykkedes drengene ved fælles hjælp at trække lastbilen, så motoren kunne starte. Disse opgaver skabte relationer, erfaringer og succeser på tværs. Efter de tre uger var eksperimentet fuldendt, og effekten af de konfliktløsende opgaver bar frugt; drengene ønskede, at alle skulle køre hjem i samme bus.[vc_column width=”1/2″ css=”.vc_custom_1514969243923{background-image: url(HTTPS://WWW.PEOPLETOOLS.DK/wp-content/uploads/robbers-cave-4.jpg?id=3568) !important;background-position: center !important;background-repeat: no-repeat !important;background-size: cover !important;}”]

Betydningen idag

Vi ser menneskets parathed til at kategorisere i stort set alle sociale sammenhænge i vores dagligdag. Vi ser det både i form af mindre grupperinger i større grupper, ved én gruppes møde med en anden (eksempelvis fusioner), ved de fordomme der hersker på tværs af gruppegrænser og selvfølgelig i sin mest gruopvækkende form i etniske og religiøse konflikter.

Psykologisk forskning foreslår, at denne tendens til favorisering og kategorisering skyldes to ting:

1) At vi herved forsøger at opnå og vedligeholde et positivt selvbillede – ved at bemærke negative sider ved udgruppen og positive sider ved indgruppen øges ens selvbillede. Indgruppe-favorisering handler herved grundlæggende mere om selv-favorisering end gruppe-favorisering.

2) At vi ved at inddele andre i ”os” og ”dem”-kategorier hele tiden forsøger at afdække, hvor andres sympatier og loyalitet ligger. Herved kan vi forsøge at afkode, hvor vi vil få vores loyalitet gengældt, og dermed hvor vi vil få størst afkast af at være medlemmer.

Flere årsager kan altså være på spil, og Robbers Cave-eksperimentet lærte os mange ting – heriblandt at samarbejde på tværs er nøglen til at reducere kategorisering og favorisering.[vc_video link=”https://www.youtube.com/watch?v=8PRuxMprSDQ” el_width=”50″ el_aspect=”43″ align=”center”]

Fik du ikke læst del 1 og 2 i serien om psykologiske eksperimenter, kan du læse dem her.