Kreativitet er en efterspurgt kompetence

For mange virksomheder er kreativ tænkning ikke kun et strategisk ”værktøj”, men også en nøglefaktor i at opdage nye ideer, der adskiller dem fra konkurrenterne. Det kan være gennem produktdesign, lanceringer eller noget helt tredje.

I dag er kreativitet en meget efterspurgt færdighed, en værdi for virksomheder og tankegang, der driver innovation og forretning i dag.

Men hvad vil det egentlig sige at være kreativ? Hvordan fungerer kreativitet? Og hvordan kan vi få mere af det?

Hvad er kreativitet?

Kreativitet som en magisk og guddommelige størrelse

I dag forbinder mange stadig kreativitet med den romantiske forestilling om kreativitet som en magisk og funderlig størrelse. Den gode idé som kommer som et lyn fra en klar himmel.

Og det giver god mening.

For ”hemmeligheden” bag kreativitet, altså vanskeligheden ved at forstå hvordan og hvorfor, det sker, betyder, at vi ofte forbinder kreativitet og kreative gennembrud med en ”ekstern kraft”.

Faktisk var kreativitet og fantasi helt indtil Oplysningstiden (ca. 1690-1800) synonym med højere kræfter: at være kreativ betød at kanalisere muserne og give stemme til de geniale guder. Fordi folk ikke kunne forstå kreativitet, antog de, at deres bedste ideer kom fra et andet sted.

I dag ved vi, at det naturligvis ikke er tilfældet.

Kreativitet er en kognitiv proces

Selvom videnskaben stadig ikke helt præcis kan beskrive, hvad der sker i vores hjerner under den kreative proces, ved vi, at kreativitet er relateret til neuroplasticitet og hvordan hjernen er ”kablet sammen”.

Kreativitet er en kombination af en hel masse forskellige hjerneprocesser. Og i modsætning til den populære myte inkluderer kreativitet begge sider af vores hjerne, der arbejder sammen, snarere end blot den ene eller den anden.

Er kreativitet kun kunst og litteratur?

I dag findes der mere en 60 forskellige definitioner af ’kreativitet’ (Furnham & Bachtiar). Dog går særligt to ting igen ved de mange definitioner: kreativitet er produktionen eller genereringen af en ide, produkt, arbejde eller løsning, der betragtes som både ny og nyttig.

Kreativitet er ikke altid knyttet til handling, og resultatet behøver ikke altid være fysisk eller håndgribeligt. Det handler altså ikke altid om at male et billede eller skabe et stykke musik. Kreativitet er også vores evne til at skabe ”friske” ideer og løsninger på aktuelle problemer og udfordringer. F.eks. når du må improvisere aftensmaden ud fra køleskabets indhold eller laver et IKEA-hack.

Kreativitet er således også noget helt almindeligt, der også hører hverdagen og dens gøremål til. Det er ikke noget, der kun er forbeholdt genier og exceptionelle individer som Beethoven, Picasso eller Einstein. Kreativitet er en ”grundevne hos alle mennesker. Nogle har bare mere af den end os andre, i forskellige grader og former. Eller måske udfolder de den af forskellige årsager mere” (Stephensen, 38-39).

Hvorfor er kreativitet vigtig i en erhvervskontekst?

Nutidens konkurrenceprægede og konstant forandrende verden/marked stiller store krav til virksomheden (og deres medarbejdere), hvis de fortsat ønsker at gøre sig gældende på markedet. I den kontekst fremhæver både forskere og virksomheder selv kreativitetens altafgørende rolle.

Kreativitet differentierer virksomheder med lignende produkter og kan give en virksomhed en konkurrencefordel. Kreativitet er det, der fremmer store ideer, udfordrer medarbejdernes tankegang og åbner døren til nye forretningsmuligheder.

En undersøgelse foretaget af Adobe og Forrester Consulting viste, at 82% af virksomhederne mener, at der er en stærk sammenhæng mellem kreativitet og forretningsresultater. Ifølge rapporten overstiger virksomheder, der aktivt fremmer kreativ tænkning, deres konkurrenter i vækst i omsætning, markedsandel og konkurrencedygtig ledelse.

Men ikke nok med, at kreativitet kan være afgørende for en forretnings overlevelse, har forskning også vist, at kreativitet fremmer vores individuelle opgaveudførelse og -løsning såvel som organisatorisk innovation og effektivitet. (Sung, S. Y. & Choi, J. N., 2009).

Er kreativitet bestemt af vores personlighed?

Med erkendelsen af at innovation er rodfæstet i individers kreative ideer og tankegang, er stigende opmærksomhed blevet viet til at undersøge, om man kunne identificere såkaldte ”kreative personlighedstræk” og dermed bedre spotte personer, der ”automatisk” ville være mere kreative end andre.

Forskere har undersøgt kreativitet fra flere aspekter: divergerende tænkningstest; kreativ præstation; kreativ adfærd og kreativ opgaveudførelse; selvvurderinger forbundet med opfattet kreativitet eller kreative evner; og andre individers vurdering af kreativitet.

Når man har undersøgt vores personligheds indflydelse på kreativitet, har det været med udgangspunkt i de fem overordnede personlighedstræk, Big Five (Neuroticisme, Ekstroversion, Åbenhed, Venlighed og Samvittighedsfuldhed).

Kreativitet og personlighedstrækket ”Åbenhed” (Openness to experience)

Særligt ét af de fem Big Five personlighedstræk har i gentagende studier vist sig at være forbundet med en række forskellige aspekter af kreativitet, nemlig ”Åbenhed” (Hornberg, J., & Reiter-Palmon, R., 2017).

Talrige studier har vist, at Åbenhed er en del af kernen i den kreative personlighed. Dette skyldes sandsynligvis, at personer, der scorer højt på Åbenhed-trækket, har tendens til at være fleksible og villige til at acceptere og afprøve forskellige perspektiver og ideer, selv når de er ukendte, uprøvede eller noget fantasifulde. De har tendens til at opsøge ukendte situationer, der giver større adgang til nye oplevelser og perspektiver. De har i højere grad lyst til at bevæge sig væk fra traditionelle overbevisninger og konventioner og i stedet engagere sig i nye og unikke måder at tænke på.

Kreativitet og personlighedstrækket ”Ekstroversion” (Extraversion)

Det andet af de fem Big Five personlighedstræk, der også er forbundet med kreativitet, er Ekstroversion.

Personer, der scorer højt på Ekstroversion-trækket, har tendens til at være energiske og entusiastiske og er mere tilbøjelige til at opsøge stimuli, idet de nyder sociale interaktioner og får energi af samværet med andre – alt sammen noget, der ifølge forskning forbedrer kreativ tænkning og præstation.

Kreativitet og de øvrige Big Five personlighedstræk

Sammenhængen mellem kreativitet og de øvrige Big Five personlighedstræk (Samvittighedsfuldhed, Neuroticisme og Venlighed) er ikke lige så stærk som de to foregående. Forskellige studier har givet forskellige resultater, hvorfor konklusionerne ikke er lige så klare som hhv. Åbenhed og Ekstroversion.

Kan vi forudsige kreativitet?

Betyder ovenstående resultater så, at kreativitet er noget, man er født med? At enten er man kreativ eller også er man ikke?

Både ja og nej!

Vi er alle født kreative.

Men som enhver færdighed er kreativitet vores at besidde, øve og mestre. Som enhver evne kan den forsømmes eller gennem dedikation og arbejde styrkes og finpudses til en stærk færdighed. Kreativitet kan læres og øves.

Først og fremmest er kreativitet utrolig mangesidigt, og der er stigende enighed blandt forskere om, at kreativitet hos den enkelte er afhængig af flere faktorer (Furnham, A.; Batey, M.; Anand, K. & Manfield, J., 2008). Udover personlighedstræk inkluderer disse faktorer bl.a. kognitive evner, kognitiv stil, motivation samt viden og miljø.

Dernæst, som artiklen ”Hvorfor er det svært at tænke ud af boksen?” beskriver, kan vi træne vores hjerne til at tænke i nye og anderledes baner og dermed blive mere kreative.

Kreativitet er altså ikke en medfødt evne. Det er ikke noget, du enten har eller ikke har. Kreativitet er en evne, du kan træne.

Ligesom når du styrketræner, øver dig i at hækle eller lærer at spille et instrument.

Dét, forskningen viser, er, at personer med bestemte personlighedstræk (høj Åbenhed og høj Ekstroversion) er mere sandsynlige til at have en adfærd, som forskningen viser, gavner kreativitet, f.eks. at opsøge ukendte steder, osv.

Vi har således alle potentialet til at blive mere kreative!

Kilder

• Furnham, A. & Bachtiar, V. “Personality and Intelligence as Predictors of Creativity.” Personality and Individual Differences, vol. 45, 2008: 613-617.
• Forrester Consulting. The Creative Dividend. How Creativity Impacts Business Results. August 2014, PDF, https://landing.adobe.com/dam/downloads/whitepapers/55563.en.creative-dividends.pdf
• Furnham, A.; Batey, M.; Anand, K. & Manfield, J. “Personality, Hypomania, Intelligence and Creativity.” Personality and Individual Differences, vol. 44, 2008: 1060-1069.
• Grohman, M. G.; Ivcevic, Z.; Silvia, P. & Kaufman, S. B. “The Role of Passion and Persistence in Creativity.” Psychology of Aesthetics, Creativity, and the Arts. Vol. 11, No. 4, 2017: 376-385. Hornberg, J., & Reiter-Palmon, R. (2017). “Creativity and the Big Five Personality Traits: Is the Relationship Dependent on the Creativity Measure?” In G. Feist, R. Reiter-Palmon, & J. Kaufman (Eds.), The Cambridge Handbook of Creativity and Personality Research. Cambridge: Cambridge University Press, 2017: 275-293.
• King, L. A.; Walker, L. M. & Broyles, S. J. “Creativity and the Five Factor-Model.” Journal of Research in Personality, vol. 30, 1996: 189-203.
• Lin, W.-L.; Hsu, K.-Y.; Chen, H.-C. & Wang, J.-W. “The Relations of Gender and Personality Traits on Different Creativities.” Psychology of Aesthetics, Creativity, and the Arts, vol. 6, No. 2, 2012: 112-123.
• Puryear, J. S.; Kettler, T. & Rinn, A. N. “Relating Personality and Creativity: Considering What and How We Measure.” The Journal of Creative Behavior, 2017. Web.
• Stephensen, Jan Løhmann. Tænkepauser 61: Kreativitet. Aarhus Universitetsforlag, 2018.
• Sung, S. Y. & Choi, J. N. “Do Big Five Personality Factors Affect Individual Creativity? The Moderating Role of Extrinsic Motivation.” Social Behavior and Personality, vol. 37, no. 7, 2009: 941-956.
• Vogel, Thomas. Breakthrough Thinking: A Guide to Creative Thinking and Idea Generation. HOW Books, 2014.