Nørden med de runde hinkestensbriller, der altid står klistret op ad væggen og den populære “beauty queen”, der stråler i rampelyset og er venner med alle. Hollywood, populær kultur og medierne har gennem årene forsynet os med utallige eksempler på og stereotypiske fremstillinger af både introverte og ekstroverte. For den ekstroverte er altid det sociale midtpunkt, og den introverte deltager jo aldrig i sociale arrangementer – eller hvad?

Og er det overhovedet muligt at genkende og identificere, om en person er ekstrovert eller introvert alene ud fra dennes fysiske fremtræden og opførsel?

Hvordan manifesterer de fysiologiske ting sig fysisk?

Som artiklen ”Biologien bag: Hvorfor er nogle ekstroverte og andre introverte?” forklarer, skyldes vores placering på ekstrovert-introvert kontinuummet bl.a. fysiologiske og kemiske forskelle i vores hjerner.

Alt efter om vi er ekstrovert eller introvert, er der nemlig forskel på den primære anvendte neurotransmitter: dopamin (ekstrovert) eller acetylkolin (introvert). Fordi neurotransmitterne har bestemte veje i hjernen, styrer de, hvor blodet løber hen, og hvor meget af det, der strømmer til de forskellige hjernecentre, når de bevæger sig ad disse veje. Blodgennemstrømningens bane og omfang påvirker, hvilke dele af hjernen og centralnervesystemet der er ”på”.

Hvor vi retter vores opmærksomhed hen, indad eller udad, og vores reaktion på verden afhænger således af, hvilke dele af systemet der aktiveres. Dette er medvirkende til, hvordan vi handler og opfører os samt træffer de valg, vi gør. Derfor ses de fysiologiske forskelle hos ekstroverte og introverte ikke kun inde i os. Også fysisk manifesterer de fysiologiske forskelle sig og er mere eller mindre tydelige.

Ekstroverte

Helt kort kan det opsummeres, at den ekstroverte hjerne er knyttet til dopamin, adrenalin, energiforbrug og det sympatiske nervesystem. Stimulering fra den ydre verden aktiverer den kortere, hurtigere dopamin-vej i hjernen. Hjernens signaler aktiverer det sympatiske nervesystem, som påvirker vores opførsel og styrer bestemte kropsfunktioner:

Alt dette betyder, at ekstroverte sandsynligvis:

• Har stort behov for stimulering fra verden omkring sig
• Øger øjenkontakt når de taler, for at opfatte andres reaktioner; mindsker øjenkontakt når de lytter, for at iagttage omgivelserne
• Har god korttidshukommelse, som muliggør hurtig tænkning
• Er ubesværet og flydende i situationer med small-talk
• Er dygtige til at tale – og nyder det
• Handler hurtigt under stress
• Har et højt energiniveau og ikke behøver spise så ofte
• Bliver rastløse og ilde til mode, hvis de ikke har noget at give sig til
• Føler sig oplivede af nye oplevelser og tiltag

Introverte

Helt kort kan det opsummeres, at introverte er forbundet med acetylkolin, energibesparelse og det parasympatiske nervesystem. Hos introverte er det den lange, langsomme acetylkolin-vej i hjernen, der dominerer. Acetylkolinen aktiverer det parasympatiske nervesystem, som igen styrer bestemte kropsfunktioner og påvirker vores opførsel.

Alt  dette betyder, at introverte sandsynligvis:

• Undgår øjenkontakt når de taler, for bedre at kunne koncentrere sig om deres tanker; øger øjenkontakt når de lytter, for at optage og absorbere informationer
• Kan have en rolig eller reserveret væremåde
• Viger tilbage fra for megen opmærksomhed eller fokus
• Kan virke fjerne eller slørede, når de er stressede eller befinder sig i grupper
• Kan begynde at tale midt i en tanke
• Er mere afklarede om forestillinger, tanker og følelser, efter de har sovet på dem
• Har bedre styr på deres tanker, når de har skrevet eller talt om dem
• Kan tro, at de har fortalt dig noget, når de kun har tænkt det
• Kan være langsomt reagerende under stress
• Har brug for pauser

Kan introverte og ekstroverte så identificeres ud fra fysiske træk?

Vender vi tilbage til spørgsmålet, som artiklens overskrift stiller, ”Kan man genkende en ekstrovert og introvert?”, må svaret til en vis grad være ”ja”. På grund af de fysiologiske forskelle mellem introverte og ekstroverte, vil der nemlig være en tilbøjelighed til, at visse adfærdspræferencer forekommer mere hos den ene gruppe end den anden.

Men selvom fysiologiske og kemiske reaktioner i vores hjerner bestemmer mange af vores reaktionsmønstre og præferencer, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan agere anderledes. Fra naturens side har vi en præference og tendens til at foretrække en adfærd eller reaktion over en anden; men det er stadig ”kun” en præference og naturlig niche. Vi kan godt agere som den anden ”type” og bevæge os uden for vores niche. Vores evne til at bevæge os og agere mere eller mindre introvert/ekstrovert kan forbedres ved at være bevidste om vores ”placering” og gennem træning.

Kilder

• Cain, Susan. Ro. Styrken ved at være introvert i en højtråbende verden. Oversat af Eva Hage, don max, 2013.
• Laney, Marti Olsen. Fordelen ved at være indadvendt. Oversat af Otto Sigvaldi, Borgens Forlag, 2004.