Om det er muligt at ændre (dele af) sin personlighed er et komplekst spørgsmål. Man taler ofte om, at personligheden består cirka af lige dele arv og miljø, hvilket gør den til et sammensurium af genetik, DNA, påvirkning fra omgivelserne og opvækst.

Anskues mulighederne for at ændre personligheden ud fra et videnskabeligt perspektiv, er de begrænsede. Undersøgelser peger på, at kontinuitet i personligheden kan ses fra den tidlige barndom, og at stabiliteten stiger (så foranderligheden falder), jo ældre man bliver. En metaanalyse fra 2016 over 243 undersøgelser af stabilitet i personlighedstræk viser, at på et interval på 15 år er korrelationen cirka 0.60, hvilket er en stor korrelation ifølge Cohens tommelfingerregel. Her tales der altså om individuelle forskelle. Anskuer man foranderlighed på gruppeniveau ud fra de mest anerkendte træk indenfor personlighedsforskning nemlig ekstroversion, neuroticisme, samvittighedsfuldhed og omgængelighed, er der bred enighed om, at de første to facetter generelt falder og de sidste to facetter generelt stiger gennem et menneskeliv. Der sker altså hos langt de fleste en naturlig udvikling i personligheden, som gør den foranderlig på tværs af livet. Samtidig kan livsforandrende begivenheder eller sygdom også skabe foranderlighed.

På papiret er der altså ikke de store muligheder for at modellere personligheden, som man ønsker. Dog er mennesket som bekendt meget mere end udslag på en række videnskabeligt funderede personlighedstræk, og derfor kan der med stor sandsynlighed skrues på andre parametre. Hvis man gerne vil ændre dele af sin personlighed, kan det skyldes, at man oplever sin adfærd som uhensigtsmæssig i visse situationer, eller at man lever i en kultur, hvor særlige egenskaber er mere eftertragtede end andre. For arbejdspladser er medarbejdere, der er samvittighedsfulde, altså pligtopfyldende, effektive og strukturerede ofte eftertragtede, imens ekstroverte og omgængelige mennesker ofte er eftertragtede i venneflokken.

Når vi ser på muligheden for at ændre vores personlighed, kan vi anskue det ud fra forskellige perspektiver:

PRÆFERENCER

Hos PeopleTools arbejder vi med personligheden som en række præferencer for en særlig adfærd ud fra forskellige videnskabeligt funderede faktorer og dimensioner. Det betyder altså, at selvom man har en præference for en adfærd, kan man sagtens ses udføre og endda trives i den modsatte adfærd. Den introverte lader nok bedst op alene og ved at fordybe sig i en opgave uden forstyrrelser, men kan samtidig trives i at være social med sine kollegaer i frokostpausen. Hvis man drømmer om at ændre dele af sin personlighed, kan man derfor træne sig selv i at gøre det modsatte af sin præference. Hvis man gerne vil have mere struktur i sit liv, kan man øve sig i at holde orden på skrivebordet, arbejde metodisk, føre mere kalender eller noget tredje. Med tiden vil man måske få øjnene op for de fordele, der kan være, ved at gøre noget andet, end det man plejer, og det kan være ens præference endda rykker sig.

VÆRDIER

At leve i overensstemmelse med sine værdier er en tendens, der særligt er blevet populær i takt med tredjebølgeterapiformer som ACT (acceptance and commitment therapy) har vundet frem. Når vi handler og agerer ud fra værdisæt, gør vi det muligt at modarbejde vores første respons og i stedet bruge de højere kognitive funktioner, som menneskehjernen er udstyret med, til at (gen)overveje vores handlinger. Et tænkt eksempel kunne være Pia, der har en tendens til at råbe ad folk i trafikken – måske fordi hendes personlighed er præget af impulsivitet og temperament. Dog indgår det også i Pias værdisæt, at hun gerne vil være venlig mod andre mennesker. Når hun i situationer, hvor hun har lyst til at råbe ad andre i trafikken, minder sig selv om sit værdisæt, lykkes det hendes somme tider at modarbejde sin første indskydelse og dermed i stedet at handle i overensstemmelse med sine værdier. Et konkret værdisæt, kan altså være en måde at modarbejde dele af ens personlighed, der i visse situationer kan være uhensigtsmæssig.

SITUATIONEN

Hos PeopleTools tager vi højde for, at alle mennesker kan have faldgruber, der kan komme til udtryk i særlige situationer. Det kan være, når vi er stressede, pressede eller er i en situation, hvor vi ikke har overskud til at være den bedste udgave af os selv. Her er vi altså hverken i stand til at agere imod vores præference eller at handle i overensstemmelse med vores værdier og det der normalt er en styrke, kan derfor komme til udtryk som uhensigtsmæssig adfærd. Et eksempel er Jens, der er meget samvittighedsfuld, herunder pligtopfyldende, effektiv, yderst struktureret og har høje krav til sig selv og andre. Normalt er dette en styrke, idet han er god til sit job og meget højt værdsat af de andre i teamet og af lederen særligt fordi, han altid kommer grundigt i mål før deadline. I sin dagligdag er han bevidst om denne del af sin personlighed, og slækker ofte lidt på kravene til sig selv og til andre, fordi han ved, det kan tage overhånd. I en periode er arbejdspladsen dog spidsbelastet med uventede opgaver og korte deadlines. Jens kommer nu til at arbejde uhensigtsmæssigt hårdt for at opnå perfektion i opgaver, som ikke kræver det. Han begynder at micromanage de andre i teamet, fordi han har for høje krav og risikere selv at brænde ud, hvis han ikke får tøjlet sin perfektionisme. I dette tilfælde gør situationen derfor, at det ikke er en mulighed for Jens at tøjle en uhensigtsmæssig del af sin personlighed.

Om det er muligt, at ændre personligheden handler altså om, hvordan man anskuer spørgsmålet. Set fa et videnskabsteoretisk perspektiv er den menneskelige personlighed præget af høj stabilitet på tværs af livet. Ser man på personligheden i praksis, er den et komplekst resultat af vores adfærdsmæssige præferencer, værdier og den situation vi står i. Der er altså (langt hen ad vejen) godt nyt, hvis man ønsker at ændre dele af sin personlighed. Det kræver bevidsthed om egen adfærd, herunder hvad ens umiddelbare indskydelse, eller adfærd er, og viden om, hvad ens faldgrube kan være i spidsbelastede situationer. Samtidig kan det give mening at skabe sig et værdisæt, der gør det nemmere at leve i overensstemmelse med egne ønsker om, hvordan man fremstår, handler og er overfor andre. Med andre ord kan vi måske ikke ændre vores helt grundlæggende tendenser, men vi kan ændre den måde, vi er i verden på.

Litteratur

Byrnit, J. (2014). Personlighedstræk og personlighedstyper. I H. Høgh-Olesen & T. Dalsgaard (Red.). (2014). Mærkelige menneske: Moderne personlighedspsykologi. Plurafutura

Costa, P.T., McCrae, R. R. & Löckenhoff, C. E. (2019). Personality across the life span. Annual Review of Psychology, 70, 423-448.

Siegler, R., Saffran, J.R., Gershoff, E., Eisenberg, N. & Leaper, C. (2020). How children develop (6. udgave).Macmillan International.