Der er vist ingen tvivl om, at introverte og ekstroverte er forskellige på en lang række områder: hvor introverte har brug for at lade op i rolige omgivelser, får ekstroverte energi af, at der sker noget om dem; mens introverte formulerer deres tanker i hovedet, før de siges højt, taler og tænker ekstroverte ofte samtidigt. Men hvad får nogle til at stortrives i store, sociale sammenkomster, mens andre foretrækker at sidde hjemme med en god bog?

Når vi skal forklare (og forstå) forskellen mellem ekstroverte og introverte, skal vi kigge dybere end på listen med de respektive præferencer. Ifølge Jung var der en fysiologisk grund til forskellen: vores hjerner er skruet forskellig sammen. Men uden nutidens teknik kunne han ikke være sikker. Med den teknologiske udvikling har forskere været i stand til at dykke ned i og udforske hjernens hemmeligheder – og deres resultater antyder, at Jungs formodning var korrekt: vores hjerner er forskellige!

Læs videre og bliv klogere på, hvordan ekstroverte og introvertes hjerner er forskellige, og hvordan disse fysiologiske forskelligheder kan ses i vores opførsel, både fysisk og psykisk.

Blodgennemstrømning i hjernen

Debra Johnson og John S. Wiebe igangsatte i 1999 et studie af hjernefunktionen hos henholdsvis ekstroverte og introverte. Ved brug af positron emissonstomografi (PET) kunne de få billeder af omfanget og placeringen af blodgennemstrømningen i hjernen.

De deltagende fik først sprøjtet en lille dose radioaktivt stof ind i blodet og dernæst bedt om at lægge sig ned og slappe af, så de kunne scanne hjernen for at finde dens mest aktive del. På skærmen kunne Johnson og Wiebe følge med, og se hvordan blå, røde og andre strålede farver lyste skærmen op, alt efter hvor blodet strømmede i hjernen, og hvor meget det drejede sig om.

Undersøgelsens resultater viste to interessante opdagelser: for det første var der en større blodgennemstrømning i hjernen hos introverte end hos ekstroverte. For det andet bevægede de ekstrovertes og de introvertes blod sig ad forskellige baner i hjernen.

Mængden af blodgennemstrømning

Johnson og Wiebes undersøgelser viste altså, at mængden på blodgennemstrømning hos introverte og ekstroverte er forskellig: introverte har en større blodgennemstrømning i hjernen. Dette kan være et tegn på, at der hos introverte er en større indre stimulering. Når blodet strømmer til et område af kroppen, bliver dette område mere følsomt, f.eks. hvis man skærer sig i fingeren. På den måde skal der altså mindre stimuli til for introverte og mere for ekstroverte for at det ”bliver for meget”.

Blodgennemstrømningens bane og hvilke dele af hjernen, der aktiveres

Den anden forskel har som nævnt med blodbanerne at gøre, og ad hvilke veje blodet bevæger sig. For hjernen har særskilte veje for forskellige signalstoffer – og dermed forskel på hvilke dele af hjernen, der aktiveres.

Hos introverte strømmer blodet af en lang og kompliceret vej, bl.a. til de dele af hjernen, der er associeret med indre oplevelser såsom at huske, at planlægge og løse problemer. Derudover strømmer blodet også til den del af hjernen, som kaldes Brocas område, hvis funktion er knyttet til sproglig formuleringsevne. Kombinationen heraf kan være en af grundende til, at introverte er så bevidste om deres indre tanker og følelser.

Hos ekstroverte bevæger blodet sig af en langt mere hurtig og mindre kompliceret vej. Blodet strømmer til de områder i hjernen, der er associeret m

ed at fortolke/bearbejde sensorisk information (syns-, høre-, føle- og smagsindtryk). De er derfor opmærksomme på og påvirkes af de ydre ting og opfyldes af sanseinput. Da blodgennemstrømningen i den ekstroverte hjerne altså er noget kortere, trækkes der på korttidshukommelsen. Ekstroverte bearbejder og reagerer hurtigere på nye input og indtryk.

Neurotransmittere: Dopamin og acetylkolin

Ligesom blodgennemstrømningen er forskellig, er det også forskellige signalstoffer og neurotransmittere, der aktiveres mest hos henholdsvis ekstroverte og introverte.

En af forskellene mellem introverte og ekstroverte skyldes, at vores hjerner reagerer forskelligt på neurotransmitteren dopamin.

Dopamin er et signalstof i hjernens belønningssystem, der påvirker vores søgen efter og trang til bl.a. mad, socialt samvær og sex. Når vi gør disse ting, belønnes vi af dopamin, som giver os en følelse af glæde og af at have det godt.

Fordi det udløser denne glædesfølelse, motiverer dopamin os til at søge efter eksterne glæder os belønninger – derfor er det også kendt som ”motivationshormonet”. Tidligere var dette i form af ren og skær overlevelse og formering, men i dag, hvor vi får vores ”stenaldermenneskes behov” opfyldt, udløses dopamin også af alt muligt andet, f.eks. socialt samvær og oplevelser.

Når der kommer til henholdsvis introverte og ekstroverte, er vores tolerance for dopamin forskellig: ekstroverte har en højere tolerance end introverte. Dette betyder, at der skal altså mere dopamin til, før ekstroverte føler sig ”belønnet” og tilfredshedsfølelsen opnås. Når ekstroverte i langt højere grad har brug for social kontakt og stimuli, er det således fordi, der skal mere dopamin til for at skabe tilfredshedsfølelsen hos ekstroverte.

Modsat har introverte altså en lavere dopamintolerance: de bliver hurtigere stimulerede end ekstroverte – og til tider overstimulerede. Der skal simpelthen mindre til, før glædesfølelsen udløses hos introverte, og de føler sig tilfredse og opfyldte. Bliver der udløst for meget dopamin, kan det resultere i træthed, udmattelse og nervøsitet. Dette forklarer, hvorfor introverte ikke kan klare samme mængde social aktivitet og stimuli, samt hvorfor de har brug for at være alene for at genoplade batterierne.

Acetylkolin er ligesom dopamin relateret til velvære. Men hvor dopamin får ekstroverte til at have det godt, er acetylkolin det stof, der udløser velvære og glæde hos introverte. Acetylkolin påvirker opmærksomhed og læring, styrker vores evne til at tænke dybt, reflektere og har indflydelse på vores evne til at bevare en rolig tilstand og fokusere intensivt på kun én ting i lang tid.

Når den introverte hjerne primært bruger acetylkolin, vil tilfredshedsfølelsen og glæde således opstå, når vi vender os indad, er i rolige omgivelser og ikke er udsat for eller behøver at reagere på eksternt stimuli.

Nervesystemet

Vores nervesystem består af to dele: det parasympatiske og det sympatiske. Disse to systemer fungerer modsat hinanden: hvor det parasympatiske nervesystem får os til at slappe af, spare på energi og trække os tilbage fra vores ydre omgivelser, får det sympatiske nervesystem os til at være aktive og kampklare (det er derfor også kendt som ”kamp-, frygt- og flugtsystemet”).

Hvorvidt det er den ene eller den anden del af nervesystemet, der aktiveres, afgøres af signalstoffet, hjernen udsender: dopamin og adrenalin aktiverer det sympatiske nervesystem, mens acetylkolin aktiverer det parasympatiske nervesystem. Så selvom både introverte og ekstroverte bruger begge sider af nervesystemet på forskellige tidspunkter, vil man stadig have en præference – alt afhængig af hvilket signalstof, der hyppigst aktiveres. For ekstroverte er det dopamin og således det sympatiske, mens det for introverte er acetylkolin og dermed det parasympatiske.

Der vil derfor være en tendens til, at ekstroverte bruger det sympatiske nervesystem, hvilket gør dem aktive, dristige og nysgerrige. Her frigives der adrenalin, og hjernen får signal om at gå i alarmberedskab og gøre sig klar til kamp. Hjernen bliver mere opmærksomhed og hyperfokuseret på omgivelserne. Blodsukker og fedtsyrer forhøjes for at give os mere energi, mens fordøjelsen sænkes. Tænkning reduceres, og vi er klar til at træffe hurtigere beslutninger.

Introverte har derimod en tendens til at bruge det parasympatiske nervesystem oftere, hvilket gør dem afslappede, tænksomme og rolige. Når det parasympatiske aktiveres, gives der tegn til hjernen om at skrue ned, spare på energien og trække sig tilbage: vores muskler slapper af, energi lagres og vores hjertefrekvens og blodtryk sænkes. Vores krop gør sig dybest set klar til at gå i dvale/hi, hvorfor det parasympatiske nervesystem i højere grad kalder på hvile og fordøjelse af oplevelser.

Ligesom vi har behov for både dopamin og acetylkolin, gør vi også brug af både det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Vi er altså fra naturens side udstyret med forskellige præferencer for at sikre vores arts overlevelse. Fysiologisk set er introverte designet til at være eftertænksomme og lidt forsigtige, mens ekstroverte er designet til at være mere risikovillige.

Der er altså ikke nogen personlighedstype, der er bedre end den anden: vi har brug for begge for at overleve som art!

Kilder

• Ewen, Robert B. An Introduction to Theories of Personality. 7th ed., Psychology Press, 2010.
• Gordon, Leslie A. “Introverts in an Extroverts’ World.” ABA Journal, vol. 102, no. 1, 2006: 36-41.
• McDowell, Adam. “Why the World Needs More Introverts.” Canadian Business, vol. 85, no. 20, 2012: 60-63.
• Schmidt, Shelly J. “Personality Diversity: Extrovert and Introvert Temperaments.” Journal of Food Science Education, vol. 15, 2016, 73-74.
• Tran, Yvonne; Ashley, Craig; McIsaac, Paul. “Extrovert or Introvert?” Australasian Science, vol. 25, no. 1, 2004, 16-18.
• DeYoung, Colin G. “The neuromodulator of exploration: A unifying theory of the role of dopamine in personality.” Frontier in Human Neuroscience, vol. 7, 2013
• Granneman J. n.d. “Why introverts and extroverts are different: The science.”
• Cain, Susan. Ro. Styrken ved at være introvert i en højtråbende verden. Oversat af Eva Hage, don max, 2013.
• Laney, Marti Olsen. Fordelen ved at være indadvendt. Oversat af Otto Sigvaldi, Borgens Forlag, 2004.
• Johnson, DL; Wiebe, JS; Gold, SM; Andreasen, NC; Hichwa, RD; Watkins, GL; Boles-Ponto, LL. “Cerebral Blood Flow and Personality: A Positron Emission Tomography Study.” The American Journal of Psychiatry, vol. 156, no. 2, 1999: 252-257.