Kreativitet er en vigtig ressource og kompetence

I en verden, hvor der stilles store krav til organisationer om at skabe stadig bedre, hurtigere og mere effektive produkter og tjenester, er kreativitet og innovation buzzwords. For at være de nye, hippe og mest attraktive på markedet, må vi være originale, nytænkende og evne at tænke ud af boksen.

Kreativitet er dog ikke altid så naturligt for os.

Per definition er kreativitet noget nyt og anderledes. Men hvor ofte lykkes det for dig at tænke i nye og kreative baner, når du bliver bedt om det? Og hvorfor er det egentlig så svært for os at ”tænke ud af boksen?

Svaret findes i vores hjerne og dens neurale forbindelser – eller rettere sagt, vores dovne hjerne.

“Lad os tænke ud af boksen” – Hvor stammer begrebet fra?

Selvom begrebet efterhånden er blevet noget af en kliché, ved vi alle, hvad udtrykket ”at tænke ud af boksen” betyder. Det er blevet en metafor for og nærmest synonym med at tænke anderledes, ukonventionelt eller fra et nyt perspektiv, uhindret af ortodokse eller konventionelle begrænsninger.

Men hvorfor forbinder vi netop dette begreb, ”at tænke ud af boksen”, med kreativitet? Lad os skrue tiden nogle årtier tilbage.

J.P. Guilford og Ni-punkts opgaven

Indtil midten af det 20. århundrede var interessen for ”kreativitet” som forskningsområde meget begrænset. Men i 1970’erne ændrede det sig med psykologen J.P. Guilfords studie af kreativitet som kognitiv proces.

I dag er Ni-punkts opgaven (Nine-dot puzzle) et af Guilfords mest kendte opgaver fra dette studie. Forsøgspersonerne fik udleveret et ark papir med ni punkter. De fik til opgave at forbinde alle ni punkter ved at tegne fire lige linjer, uden at løfte deres skriveredskab fra papiret.

I dag kender mange til løsningen af opgaven, men i 1970’erne var det stadig relativt ukendt.

Hvis du har prøvet at løse dette ”hjernebrud”, kan du højst sandsynligt nikke genkendende til, at man i de første forsøg tegner linjerne inde i den imaginære firkant, de ni punkter udgør.

Dette var også tilfældet i Guilfords studie.

I deres første forsøg ”censurerede”/begrænsede næsten alle forsøgspersonerne deres egen tænkning ved at begrænse de mulige løsninger til dem inden for den imaginære firkant (også dem, der til sidst løste opgaven) – også selvom det ikke stod nogle steder i opgavebeskrivelsen. Langt de fleste var ikke i stand til at ”se” området uden om punkternes afgrænsninger.

Kun 20 % lykkedes at bryde ud af punkternes illusoriske ”indeslutning” og fortsætte linjer i det hvide rum, der omgiver punkterne (og ”boksen”).

Mange af os tænker nok, ”nå ja, selvfølgelig!”, når vi ser løsningen. Opgaven opleves kun vanskeligt, fordi vi automatisk forestiller os en grænse omkring kanten af de ni prikker. Altså den uspecificerede barriere, som folk typisk opfatter. Tænker man ud over den indskrænkning og ramme, punkterne skaber, er det således muligt at finde flere løsninger på opgaven.

Hjernen og kreativitet

På grund af enkeltheden i løsningen og det faktum, at hele 80 % af forsøgspersonerne ikke var i stand til at ”se” forbi den imaginære boks’ afgrænsninger, konkluderede Guilford, at der var lighed mellem forsøgspersonernes opgaveløsning og deres kreativitet. Ifølge Guilford skulle man altså kunne ”tænke ud af boksen” for at være kreativ.

For de fleste i dag handler kreativitet da også om at krydse grænser og tænke i nye og originale baner for at løse problemer – og kreativitet er ikke kun forbeholdt kunsten. Når du må improvisere aftensmaden ud af køleskabets indhold, fordi der ikke er blevet handlet ind, er du kreativ: du skaber noget nyt for at løse et problem. For mange indebærer det, at vi skal ”tænke ud af boksen”.

Hvor stammer kreativitet fra?

Men hvor kommer kreative idéer fra?

I modsætning til romantiske forestillinger om muser og gaver fra guderne, viser den stigende forskning af området inden for både psykologi og naturvidenskab, at kreativitet kræver en kognitiv indsats – til dels for at overvinde forstyrrelsen i og ”klæbrigheden” af forkendskab og eksisterende tankemønstre. Kreativiteten opstår i hjernen, hvor mange dele af hjernen er involveret.

Mens neurovidenskaben fortsætter med at afsløre hjernens hemmeligheden, ved vi nu, hvordan biologiske funktioner nogle gange kommer i vejen for kreativ tænkning.

Hvorfor er det så svært at “bryde ud af boksen”?

Hjernen er doven!

At tænke anderledes og i andre baner end vi er vant til. Det lyder jo egentlig simpelt nok.

Men hvorfor føles det så ofte som om, at hjernen går i stå og nærmest modarbejder os, når vi bliver bedt om eller selv synes, at nu skal vi være kreative, finde på nye, gode og overraskende idéer og virkelig tænke ud af boksen?

Vores hjerne er langt fra kun kreativ. Den er også doven af natur og vil hellere nøjes med at gøre, som den plejer for at spare energi.

Hjernens effektivitetsprincip

Hjernen fungerer nemlig efter ”effektivitetsprincippet”.

Effektivitetsprincippet betyder, at hjernen vil gøre sit job på en måde, der kræver mindst mulig energi.

Det kræver nemlig sit at holde et organ som hjernen kørende: omtrent 20 % af kroppens energi går til hjernen. Derfor forsøger hjernen hele tiden at reducere sit eget energiforbrug ved at tage genveje og hoppe over hvor gærdet er lavest, bl.a. gennem vaner og rutiner. Det fungerer så godt, at vi ofte slet ikke er klar over, at det er dét, der sker.

Lad os kigge dybere ned i hjernen for at se, hvordan dette sker.

Neurale forbindelser er hjernens stier

Vi er født med ca. 86 milliarder neuroner, og vi dør med lige så mange. Forskellen fra fødsel til død er antallet af forbindelser mellem neuronerne. Ved hver eneste tanke og handling, bevidst eller ubevidst, fyres der signaler fra neuron til neuron og bliver skabt forbindelser. Vi fødes med få forbindelser, og efterhånden som vi bliver ældre og mere erfarne, kommer der flere og flere forbindelser til.

Når en neural forbindelse er etableret, kræver det mindre energi af hjernen at ”gå ad denne vej”, end hvis den skulle lave en ny forbindelse, og pga. effektivitetsprincippet vil hjernen som nævnt typisk

vælge vejen med mindst mulig modstand.

Jo oftere vi udfører en bestemt handling/tanke, jo mere veletableret bliver forbindelsen mellem disse neuroner, og jo mere sandsynligt er det, at det er præcis denne tanke eller handling, vores hjerne automatisk (og for os ubevidst) vælger. Jo mere ”indgroet” vil denne ”vane”/kategori således også blive.

Hjernen som en skov

Forestil dig hjernen som en skov, hvor de neurale forbindelser er stier gennem skoven.

Efterhånden som vi bliver ældre, bliver nogle af disse stier mere og mere velbevandrede og ”nedtrådte”, ja ligefrem en ”hovedvej” gennem skoven. Det er langt nemmere for os og kræver meget mindre energi at gå ad denne sti.

Vælger vi en anden vej, skal vi måske først gøre stien fri for tilvoksede grene, og det er heller ikke helt tydeligt for os, hvor stien egentlig er eller leder os hen.

Når vi går gennem den velkendte sti i skoven, kan vi slå autopilot til, og vi behøver ikke koncentrere os ret meget. Men vælger vi den ukendte sti, skal vi i langt højere grad være opmærksom på vores omgivelser og koncentrere os om at finde vej, da vi ikke kan bero på de veje (neurale forbindelser), som tidligere oplevelser har skabt.

Det er godt billede på dét, der foregår i hjernen: De indgroede vaner, mønstre og rutiner er blevet velkendte veje og fastetablerede neurale forbindelser. Jo mere ”velbevandret” en vej er, jo mere ”udtalt” er den neurale forbindelse og jo mindre energi kræver det for hjernen at bruge denne. Det er også derfor, det er svært at lave nye forbindelser (vaner, rutiner og tankemønstre). Det kræver energi af hjernen. Og da hjernen er doven, går den hellere ad de forbindelser, der allerede er skabt og styrket.

Hvad betyder hjernens effektivitetsprincip for vores kreativitet?

Men hvad betyder alt det for vores kreativitet og evne til at tænke ud af boksen?

Vores måde at opfatte og tænke om ting på, vil være farvet af vores tidligere oplevelser, tanker og handlinger. Genkendelige opfattelser føles behagelige og koster lidt energi for hjernen at behandle. Omvendt tvinger ”ugenkendelige” opfattelser hjernen til at skabe nye forbindelser for at finde ud af, hvad den ser, og det koster energi.

Så på grund af disse ”velbevandrede” neurale veje, bliver det altså sværere og sværere for os at bryde ud af vores eksisterende mindset, eller ”boks” om man vil. Ofte er det således, at jo hårdere du prøver at tænke anderledes, jo mere ”optegnede” og rigide bliver kategorierne.

Summa summarum betyder det, at vores hjerner ser de ting, som den er vant til at se, da det kræver mindst energiforbrug for hjernen.

Men hvis vores tankemønstre skabes af tidligere erfaringer og hjernens kategoriseringer, hvordan bliver vi så i stand til at tænke nyt? Og hvordan gør det os mere kreative?

Hvordan tvinger vi hjernen til at tænke i nye baner?

Vores hjerner er ikke ”statiske”, men utrolig tilpasningsdygtig. Næsten hver funktion i hjernen kan ”reprogrammeres” gennem hårdt arbejde, øvelse og erfaring. Men den gør det ikke frivilligt. Den skal opmuntres eller tvinges til det.

For at være mere kreative, må vi ”reprogrammere” vores måde at tænke på og bryde fri fra de vaner, vores hjerner elsker. Vi må ”tvinge” neuronerne ad nye og ukendte veje. At være opmærksom på dette vil ikke nødvendigvis automatisk resultere i nye, strålende og originale ideer, men det er et skridt på vejen. Det kræver lidt mere indsats og kan være svært (hvis ikke umuligt) under ”business-as-usual” betingelser.

Du kan f.eks. gøre det, ved at se, opleve, fornemme eller sanse helt nye oplevelser/stimuli – eller ”kendte” ting i nye kontekster. Det er en effektiv måde til at frigøre fantasien, da det tvinger hjernen til at skabe nye neurologiske forbindelser. Nogle gange er små ændringer eller oplevelser (f.eks. prøve ny type af mad, musik, litteratur, etc.), andre gange skal der større ændringer til (f.eks. at rejse til et andet land). Men jo mere radikale ændringerne er, jo større er sandsynligheden for frisk indsigt (og kreativitet).

Hvornår kommer “heureka”-øjeblikket?

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor det er når du cykler/kører hjem fra arbejde, at den problemstilling, du har siddet med hele dagen, pludselig giver mening?

Selvom du har siddet og arbejdet hårdt på problemstillingen hele dagen, hvor du ingen vegne er kommet, så er det, mens du holder for rødt i lyskrydset, og radioen spiller en sang, du stille nynner med på, at følelsen af ”heureka” kommer, at svaret pludselig dukker op i dit hoved?

Det er fordi, at du i lyskrydset set problemstillingen i en anden kontekst. Hvor hjernen har gået ad den velkendte sti, da du var på arbejde, er kombinationen af problemstillingen og den nye kontekst, ukendt territorium for hjernen. Vores hjerner ”tvinges” derfor til at gå ad en ny sti. På denne sti har hjernen endnu ikke lavet kasser eller ”kategorier”.

Andre gange kan du spørge personer, som intet kendskab har til feltet/projektet/opgaven, komme med input, hvor man tænker ”nå ja, hvorfor tænkte jeg ikke på det.” Men det er meget nemmere at tænke frit og ”ud af boksen”, hvis man ikke allerede har eksisterende billeder i hovedet af opgaven.

Hvis du forestiller dig noget, du aldrig har set, er mulighederne for kreativ tænkning meget større, da hjernen ikke kan læne sig op ad eksisterende forbindelser, der påvirkes og formes af tidligere oplevelser.

Du kan læse mere om, hvordan du bliver mere kreativ i artiklen ”10 tips: Sådan bliver du mere kreativ”.

Kilder

• Berns, Gregory. A neuroscientist reveals how to think differently. Harvard Business Press, 2010.
• Boyd, Drew og Goldenberg, Jacob. Inside the Box: Why the best business solutions are right in front of you. Profile Books, 2013
• Glavenau, Vlad Petre. Distributed Creativity. Thinking Outside the Box of the Creative Individuals. Springer, 2014.
• ”Kreativitet”. Gads Psykologiske Leksikon, 3.udgave, Gads Forlag, 2010, p. 326-328.
• Kreutzer, Martin og Weisdorf, Simon. Velsmurt hjerne. JP/Politikens Hus, 2019.
• Madsen, Peter Lund og Raab, Thomas Thaulov. En bog om hukommelsen. FADL’s Forlag, 2013
• Neal, D.T., W. Wood & J.M. Quinn. “Habits: A repeat performance”. Current Directions in Psychological Science, Vol. 15, No. 4, 2006: 198-202.
• Nordengen, Kaja. Hjernen er stjernen. Rosinante, 2017
• Sawyer, Keith. Zig-Zag. The Surprising Path to Greater Creativity. Jossey-Bass by Wiley, 2013.
• Tanggaard, Lene. Hvordan du veksler 7 gamle vaner til ny kreativitet. Akademisk Forlag, 2018
• Walker, Bruce. Thinking Outside The Box: How to Think Creatively by Applying Critical Thinking and Laterial Thinking,