Certificering

Certificeringsbevis

Hos PeopleTools uddanner og certificerer vi dig i at bruge vores profilværktøjer til f.eks. rekruttering, lederudvikling samt teamudvikling. Som certificeret PeopleTools-tilbagemelder kan du give en professionel, respektfuld og værdiskabende personvurdering, der skaber en tryg og positiv oplevelse for kandidaten eller medarbejderen. Samtidig vil du kunne afdække en persons forventede adfærd i jobbet, behov samt motivation og arbejde effektivt med personlig udvikling og coaching.

Inkluderet i certificeringen er:

  • 2 dages eksternatkursus samt 1 opfølgningsdag.
  • Udfyldelse og tilbagemelding på din egen PeopleTools-profil.
  • Gratis prøveprofiler i certificeringsperioden.
  • Startpakke i form af Introduktionshæfter. Disse er gratis for certificerede brugere.
  • Hjælpeværktøjer i form af spillene PeopleQuest og PeopleTwist.
  • 1 sæt Talentkort.
  • 1-3 årlige ERFA-arrangementer til forplejningspris – afholdes både i Jylland og på Sjælland.

Se vores priser og vilkår her.

Er du certificeret i et andet profilværktøj?

Er du erfaren bruger af testværktøjer og personprofiler eller allerede certificeret i et andet profilværktøj, tilbyder PeopleTools også en éndagscertificering.

Én certificering giver dig en komplet profilværktøjskasse

Certificeringen består af to dages kursus samt en opfølgningsdag. Forud for certificeringen udfylder du en personprofil og får en tilbagemelding fra en af PeopleTools’ konsulenter. Inden opfølgningsdagen skal du som en del af certificeringen gennemføre tre prøvetilbagemeldinger.

Vi afholder certificeringer løbende i Jylland og i hovedstadsområdet.
På certificeringen arbejder vi med teori, etik og praktisk træning i tilbagemelding. Du opnår en grundig indsigt i og forståelse for PeopleTools Personprofil, herunder hvordan denne er opbygget og kan anvendes. Gennem træning bliver du klar til at anvende profilværktøjer allerede når du forlader vores certificeringskursus

På seminaret  arbejder vi med anvendelsen af PeopleTools Fundamental 6-profilen til udvikling i grupper og teams – herunder samarbejdsrelationer, potentielle konflikter og innovation i teams.

Certificering i Personprofiler

På certificeringen arbejder vi med teori, etik og praktisk træning i tilbagemelding. Du opnår en grundig indsigt i og forståelse for PeopleTools’ Personprofil, herunder hvordan denne er opbygget og kan anvendes. Gennem træning bliver du klar til at anvende alle de almindelige personprofilværktøjer, allerede når du forlader vores certificeringskursus.

Certificering i kognitiv test

På certificeringen, som gennemføres virtuelt, giver vi dig indblik i teorien bag intelligens og kognitive evner, ligesom du får indsigt i, hvordan man med test arbejder med måling af dette. Desuden bliver du introduceret til vores kognitive test PTC og får lidt træning i tilbagemeldingen.

Certificering i Faldgrubeprofil

Certificering i Faldgrubeprofilen er en overbygning til certificering i personprofilerne. Her er der dels et selvstudie og dels en praktisk dag. Den praktiske dag består af træning i anvendelse af Faldgrubeprofilen samt dialog og input til anvendelse – herunder de særlige aspekter, der knytter sig til brugen af denne profil, som går lidt tættere på testpersonens adfærd under pres.

Fordele ved at blive certificeret

  • Før kursets start modtager du en tilbagemelding på din egen profil
  • Som en del af kurset er der en gratis træningsperiode under certificeringen
  • Som certificeret bruger får du adgang til vores system samt til vores gratis hjælperedskaber i form af blandt andet introduktionshæfter, omslag til udlevering af profiler, plancher m.m.
  • Vi tilbyder markedets bedste priser og vilkår for certificering. Der er ingen løbende omkostninger ved at have en aktiv certificering.
  • Under kurset indgår deltagernes egne profiler i forbindelse med træning i tolkning og tilbagemelding