Godt samarbejde styrkes ved at kende hinandens præferencer og arbejdsadfærd
Når det handler om at følge med på et krævende og konkurrencepræget marked, der er i konstant udvikling, skal virksomheder og organisationer være i stand til at anvende og udnytte medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer til fulde. Derfor er velfungerende teamwork og stærkt samarbejde afgørende. For når man er i stand til at kombinere og udnytte hinandens styrker og forskelligheder, har man meget større chancer for succes.
Én af forudsætninger for godt samarbejde er, at man forstår, accepterer og værdsætter, at mennesker er forskellige med forskellige fagligheder og personlige kompetencer – og at disse forskelligheder er en ressource, som kan og skal udnyttes. Et godt samarbejde styrkes altså ved at kende hinandens præferencer og arbejdsadfærd.
Én besvarelse til hele medarbejderrejsen
Er personprofilen PTB6 allerede udfyldt ved ansættelse, kan profilen nemt og uden ekstra omkostninger omdannes til en teamprofil. Teamets profiler samles i ét fælles billede, og alle genkender deres egne profiler fra tidligere. Ingen skal starte forfra. På denne måde sparer alle både tid og ressourcer.
Pykologisk Tryghed
Gør forskelligheder til en styrke i teamet
Forskellige personprofiler kan give teamet flere perspektiver og stærkere løsninger, når der samtidig er plads til at bidrage, udfordre og være uenig.
Med PeopleTools’ rapport om psykologisk tryghed kobles teamets personprofiler til den måde, medlemmerne naturligt bidrager til og har brug for tryghed i samarbejdet.
- Se både den enkeltes bidrag og teamets samlede dynamik
- Få et fælles sprog for det, der styrker eller udfordrer trygheden
- Omsæt indsigterne til handling med færdige workshopprogrammer
De fem kendetegn ved et højtydende team
Styrk fundamentet for samarbejde og fælles resultater.
Hvordan står teamet, når det gælder tillid, konstruktiv konflikt, commitment, ansvarlighed og fokus på fælles resultater.
PeopleTools kobler personprofilerne til Patrick Lencionis fem områder og giver teamet et konkret udgangspunkt for at forstå og udvikle samarbejdet.
- Se, hvor teamet står stærkest, og hvor der er mest at hente
- Få blik for både teamets samlede mønstre og den enkeltes bidrag til tillid, konstruktiv konflikt, commitment, ansvarlighed og fælles resultater
- Omsæt indsigterne til handling med færdige workshopprogrammer
Kan det betale sig at anvende teamprofiler?
Forskning viser, at målrettet teamudvikling kan forbedre både samarbejde og præstation markant. Meta-analyser finder moderate til store effekter af teamwork-træning. Det taler for at afsætte tid til løbende udvikling af samarbejdet. Som praktisk tommelfingerregel kan eksempelvis nogle dages intensiv træning ved gruppens etablering efterfulgt af regelmæssige kortere opfølgninger være en hensigtsmæssig model.
Læs mere om vores værktøjer
PeopleTools Fundamental 6
PeopleTools DISC
Teamroller
Workshopmaterialer
Trækdimensioner eller typologi?
Hos PeopleTools er det muligt at arbejde med teamudvikling via to spor. Det ene spor går i dybden, det andet går lige til sagen. Hvilket der passer bedst, afhænger af jeres team og opgaven.
Trækdimensioner er det nuancerede sprog. Seks grundlæggende dimensioner tegner et overskueligt billede af hver enkelt, med plads til alle mellemtonerne. Vælg dette spor, når teamet vil forstå sig selv dybere, og når “både-og” er et bedre svar end “enten-eller”. Læs mere om trækdimensioner her.
Typologi er det hurtige fælles sprog. Fire genkendelige profiltyper og 16 facetter til at nuancere billedet giver teamet ord, alle kan huske i morgen, og bruge på tirsdagsmødet. Vælg dette spor, når I skal hurtigt i gang, og når et levende hverdagssprog vejer tungere end detaljen. Læs mere om vores DiSC-model i her.
Teamroller tilbyder et sprog for rollefordeling, ansvar og forventninger og kan naturligt bygges ovenpå arbejdet med både trækdimensioner og typologi. Et team er som en kabale: Otte roller skal dækkes, men kortene er sjældent fordelt jævnt. Ved at arbejde med rollerne, lægges kortene åbent på bordet – hvem bærer hvad naturligt, hvor er der dubletter, og hvor er der huller. Læs mere om teamrollerne her.
Fundamental6 (trækdimensioner) | DiSC (typologi) | |
Styrke | Nuance og præcision: seks skalaer, korrelationer på tværs, svært at stemple nogen | Genkendelighed og fart: modellen er lært på 20 minutter og husket efter frokost |
Risiko | Kan opleves abstrakt eller tung, hvis tiden er knap eller kulturen er praktisk | Kan skride ud i etiketter og farvestempling, hvis facetterne ikke holdes i live |
Passer til | Modne teams, ledergrupper, længere udviklingsforløb, analytiske kulturer | Nye teams, korte forløb, praktiske kulturer, rolle- og opgavefordeling |
Kræver | Tid til fordybelse og en facilitator, der kan bære seks dimensioner | Konsekvent modgift mod kassetænkning |
”Vi har fået et værktøj, der skaber overblik og går i dybden uden at forenkle”.
Er du klar til certificering?
For at anvende PeopleTools Fundamental6 skal du være certificeret i PeopleTools’ Profilværktøjer. Med én certificering får du adgang til alle PeopleTools’ Profilværktøjer.
Vi afholder løbende certificeringer i både Jylland og Sjælland, hvor vi klæder dig godt på til at bruge profilen i praksis.