Teamdynamik kan være afgørende for et teams succes

Teams er efterhånden blevet en almindelig for vores måde at organisere vores arbejde på i dag. På trods af de mange gode grunde til at organisere os i teams, må vi også være os bevidste om de problemstillinger, der kan opstå i teamet og teammedlemmerne imellem.

For når team sammensættes, vælger vi typisk ikke selv, hvem vores teamkolleger skal være – eller hvordan de agerer. Så selvom vi taler om, at teams er den afgørende konkurrencefordel i dag, kan dynamikken i teamet være kritisk for succes – eller fiasko. For uden en positiv teamdynamik udnyttes de enkeltes teammedlemmers potentiale, evner og erfaringer ikke – og den negative dynamik kan sprede sig som ringe i vandet til andre teams eller ud i organisationen.

I denne artikel får du svar på, hvad teamdynamik er, samt hvordan man kan forbedre et teams ydeevne ved at forbedre teamdynamikken.

Hvad er teamdynamik?

Teamdynamik er de indflydelsesrige psykologiske og sociale processer, der helt ubevidst og usynligt foregår i teamet. Teamdynamik påvirker både hvordan teamets medlemmer forholder sig til og engagerer med hinanden samt teamets iboende natur og retning: de handlinger teamet udfører, hvordan teamet reagerer, hvordan teamet præsterer, og hvordan teamet reagerer på det omgivende miljø.

Man bruger ofte analogien om havets understrøm til at beskrive teamdynamik. For ligesom vi ikke kan se understrømmen i haven, kan vi heller ikke altid se de kræfter og processer, der påvirker dynamikken i et team og som helt ubevidst kan trække en i en helt anden kurs, end man satte ud mod.

Teamdynamik handler altså ikke bare om de indbyrdes relationer i teamet, men også om teamets opførsel, handlinger og præstationer – både inden og uden for teamet.

Hvordan ser positiv teamdynamik og negativ teamdynamik ud?

I et team med en positiv teamdynamik har teammedlemmerne tillid til hinanden. De arbejder sammen mod kollektive beslutninger, og de holder hinanden ansvarlige for teamets resultater. De er i stand til at være konstruktive, produktive samt demonstrere en gensidig forståelse for hinanden og udøve selvkorrigerende adfærd. Negativ teamdynamik derimod kan være forstyrrende og ligefrem ødelæggende for et teams beslutningsproces og arbejdsresultater.

Dynamikken i teamet er altså af betydning, fordi det kan påvirke ting såsom kreativitet, produktivitet og effektivitet. Da teamwork er en foretrukken måde at arbejde på i mange organisationer, kan dét at adressere og være opmærksom på teamdynamik føre til bedre arbejdsresultater.

Men faktisk er det ikke kun internt i teamet, at en positiv eller negativ teamdynamik kan have konsekvenser – det kan løbe meget dybere ind i organisationen. For når vi føler os positive, smitter det også af på den prosociale adfærd, nemlig at det er mere sandsynligt, at vi er hjælpsomme og generøse overfor andre, når vi oplever positive følelser. Det vil altså sige, at et teammiljø med en positiv teamdynamik kan ”styrke et organisatorisk samfundssind” (West, 19).

Hvad kan være skyld i dårlig teamdynamik?

Der kan være mange årsager til, at et team har eller udvikler en negativ teamdynamik. Nogle af de mest almindelige problemer er:

• Svagt lederskab: Svagt eller manglende lederskab kan bane vejen for, at et dominerende teammedlem ”tager over”. Dette kan resultere i konflikter, manglende retning og «forkert» opgaveprioritering
• Autoritet: Overdreven respekt for autoritet kan have en stagnerende virkning på teamet. Når det sker, vil de resterende teammedlemmer hellere vil være enige med lederen end at byde ind med innovative ideer og meninger.
• Gruppetænkning: Gruppetænkning opstår, når ønsker om konsensus i teamet tilsidesætter folks sunde fornuft om at præsentere alternativer, indtage en kritisk position eller udtrykke en upopulær holdning. Det kan være nyttigt at have en stærk ”djævlens advokat” til at hjælpe teamet reducere risikoen for gruppetænkning.
• Køre på frihjul: Nogle teammedlemmer kører på frihjul og slapper af på bekostning af de andre teammedlemmer, som må arbejde hårdere. Disse mennesker arbejder måske hårdt på egen hånd, men begrænser deres bidrag i en teamkontekst.
• Manglende tillid: Nogle teammedlemmer kan have tendens til at tilbageholde deres mening, input og ideer i frygt for, at de bliver dømt eller gjort til grin af andre teammedlemmer.
• Fysiske rammer: De fysiske rammer omkring teamet kan også have en negativ indflydelse på teamets dynamik. Sidder teamet f.eks. samlet i ét eller flere rum? Hvordan er projektkontoret indrettet? Vær opmærksom på at de fysiske rammer omkring teamet skal understøtte og tilskynde, at de ser sig som ét team.
• Organisatoriske forhold: Organisationen, teamet er en del af, kan også påvirke dynamikken i teamet. Hvis teamet ikke føler sig hørt, ikke involveres eller der hersker en følelse af manglende retfærdighed, kan medlemmerne i teamet hurtigt blive opgivende og resultere i negativ stemning i teamet.

7 opmærksomhedspunkter når du vil forbedre teamets dynamik

Teamdynamik er således en kompleks størrelse, der er resultatet af samspillet mellem mange faktorer (personlighed, roller, struktur, kultur, osv.). Derfor starter forbedring af et teams teamdynamik med at identificere problemstillingerne og dernæst lave en strategi tilpasset dét team.

1) Foretag en “sundhedsundersøgelse” og lær dit team at kende

Start med at foretage en ”sundhedsundersøgelse” af teamet for at undersøge, hvad der kan være på spil og identificere de faktorer, der forårsager problemer eller den negative dynamik. Observer teamet arbejde, snak med de respektive teammedlemmer i et privat og fortroligt rum og tal med relevante mennesker omkring teamet. Lær teamet at kende og find ud af så meget som muligt om teamets problemer, konflikter og udfordringer – nogle gange kan en sådan undersøgelse have en rensende eller ligefrem terapeutisk effekt, da det giver enkeltpersoner mulighed for at lufte deres synspunkter åbent i et konsekventfrit miljø.

Når du foretager en sundhedsundersøgelse i teamet, skal du være opmærksom på nogle af de typiske årsager til negativ teamdynamik, som er beskrevet ovenfor. Brug tid på at observere, tale med teammedlemmerne og finde ud af hvad der er på spil i netop det team.

2) Definer klare roller og ansvar

Det giver sig selv, at hvert enkelt medlem i teamet bringer sin egen personlighed ind i teamet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan mixet af personligheder påvirker teamdynamikken.

Fordi vi er forskellige og har forskellige præferencer, indtager vi også forskellige roller. Når vi kender vores egen rolle samt de andres rolle i teamet, ved vi, hvad der forventes af os, og hvad vi kan forvente af vores respektive teammedlemmer. Hvis vi derimod ikke kender eller forstår vores egen rolle eller vores teammedlemmers samt hvad vi hver især bidrager med i teamet, kan der hurtigt udvikles en negativ dynamik i teamet. I den forbindelse kan det være utrolig gavnligt at bruge Teamroller til at identificere medlemmernes respektive teamroller og forstå hvordan de kan påvirke teamet som helhed.

Et andet redskab, man også kan bruge til at forstå hinandens styrker og præferencer, og hvordan man bedst muligt optimerer samarbejdet med hinanden, er personprofiler.

3) Adressér problemerne hurtigt

Hvis du ser et teammedlem opføre sig uhensigtsmæssigt, er det vigtigt at adressere det hurtigst muligt. Snak med personen eller opfordr ham eller hende til at reflektere over adfærden, og hvordan det kan ændres til i stedet at understøtte teamets mål.

Konflikter er helt naturlige og kan ikke undgås – ej heller i de mest stærke og sunde teams. Så opmuntr i stedet til en åben diskussion af konflikten og hjælp med at lede teammedlemmerne frem til en løsning.

4) Forbedr teamkulturen

Vær bevidst om at opbygge en støttende teamkultur. Brug teambuilding øvelser for at opmuntre til et stærkere bånd mellem de enkelte teammedlemmer. Skab en arbejdsplads, der understøtter medarbejdernes trivsel, succes og entusiasme for at arbejde. Værdsæt mangfoldighed og tænk over, hvordan du kan hjælpe til opbygningen af tillid og respekt blandt teammedlemmerne. Støt åben kommunikation og idédeling gennem en inkluderende arbejdskultur.

5) Opbyg en positiv kommunikationsform

Hvordan vi taler til og om hinanden påvirker stemningen og energien i et team. Når medlemmer taler om, hvad de kan lide, har brug for eller ønsker, er det ganske anderledes end at brokke sig over, hvad der irriterer eller frustrerer dem. Førstnævnte aktiverer; sidstnævnte demoraliserer.

Derfor er det helt essentielt, at teamet stoler på hinanden til at kunne være ærlige og sige hvad de synes, bede om hjælp, dele nye eller upopulære ideer og risikere at begå fejl. Kommunikation – når det er venligt, åbent og positivt – spiller en vigtig rolle i at skabe sådan sammenhæng.

Giv dit team værktøjer til at skabe en åben kommunikationsform og opmuntr teammedlemmerne til at kommunikere tydeligt med hinanden. Hold teamet opdateret om projektændringer og nyheder, så de føler sig inkluderet og informeret om, hvad der foregår, samt at alle har de samme oplysninger. Sørg for at både de højttalende og de mere stille medlemmer føler, at de bliver hørt.

6) Vær opmærksom

Uanset om du leder teamet eller er “menigt” teammedlem, er det altid en god idé at være opmærksom på teamet og vide, hvad der foregår. Vær opmærksom på uacceptabel adfærd såsom mobning, gruppetænkning eller om nogen kører på frihjul, så det kan adresseres med det samme. Forstærk positiv adfærd som vellykket samarbejde, deling af idéer, tillid og respekt.

7) Forstå teamets udvikling

Forbedring af et teams dynamik handler også om at identificere den fase, teamet befinder sig i. Der findes forskellige teorier om, hvordan et team udvikler sig. En af de mest kendte er Tuckmans teori om teamudvikling, som beskriver et teams livscyklus i 5 trin:

1. Forming: teamet sammensættes, og fasen er kendetegnet ved en vis forvirring og usikkerhed samt opbygning af tillid og åbenhed teamets medlemmer imellem.
2. Storming: teamets medlemmer skal forstå deres respektive roller og positioner, hvorfor der ofte kan ses ”magtkampe” om lederskabet. Det er i denne fase, man sandsynligvis vil se det højeste niveau af uenighed og konflikter.
3. Norming: teamet etablerer fælles forventninger, roller og rutiner, og der begynder at udvikle sig en følelse af teamsammenhæng og -identitet.
4. Performing: medlemmerne af teamet fungerer nu som en helhed og bidrager alle til at udføre opgaven.
5. Adjourning: hvis teamet er blevet dannet for at løse en specifik opgave, vil det nu blive opløst efter at have afsluttes opgaven.

Derudover er de forskellige faser kendetegnet ved forskellige typer af konflikter, der kan påvirke dynamikken i teamet. Her kan det også være utrolig gavnligt at holde sig for øje, at de forskellige roller påvirker dynamikken forskelligt i de respektive faser.

Teams med god og positiv teamdynamik kan i højere grad facilitere produktivitet og tilfredshed, mens de arbejder mod at nå deres mål til tiden. Dog er det også vigtigt at pointere, at det teams med en positiv dynamik stadig kræver løbende observation, korrektion og vejledning, hvis behovet opstår.

Kilder:

• Crisp, Richard J. og Rhiannon N. Turner. Essential Social Psychology. 2.udgave, Sage Pub., 2010.
• ”Gruppedynamik”. Gads Psykologiske Leksikon, 3.udgave, Gads Forlag, 2010, p. 590-591.
• Katzenbach, Jon R. og Douglas K. Smith. The Wisdom of Teams. Creating the High-Performance Organization. Boston: Harvard Business School Press, 1993.
• LaFasto, Frank og Carl Larson. When Teams Work Best: 6,000 Team Members and Leaders Tell What it Takes to Succeed. Sage Publications, Thousand Oaks, California, 2001.
• “6 Strategies for Managing and Improving Team Dynamics.” DeakinCo., 8. December 2017, www.deakinco.com/media-centre/news/6-strategies-for-managing-and-improving-team-dynamics
• West, Michael A. Teamwork. Metoder til effektivt samarbejde. Oversat af Dorte Herholdt Silver og Annette Rosenberg. Dansk Psykologisk Forlag, 4. udgave, 2014.