Sådan træner du hjernen til at blive mere kreativ

I årtusinder var kreativitet betragtet som en gave fra guderne tildelt de særligt udvalgte. Ja ligefrem et resultat af en nærmest spirituel og guddommelig inspiration. Altså ikke noget, som vi mennesker havde nogen indflydelse på.

Men med forskningen og fMRI-scanninger ved man i dag, at kreativitet er en kognitiv proces, der er relateret til, hvordan hjernen er ”kablet” sammen.

Men kreativitet kommer ikke altid naturligt til os.

Det skyldes vores dovne hjerne og effektivitetsprincippet, den fungerer efter. De neurologiske forbindelser i hjernen har skabt indgroede vaner for os, der på både godt og ondt former og i meget høj grad påvirker den måde, vi anskuer verden på, vores tankemønstre og evne til at tænke kreativt.

Selvom vores hjerner er programmeret til at arbejde på en bestemt måde, opfange bestemte mønstre og kategorisere det vi oplever og ser på en bestemt måde, er det muligt at ’omprogrammere’ den og til en vis grad tænke mere kreativitet.

Og de seneste års forskning inden for psykologi, uddannelse og neurovidenskab har vist, at vores kreative evner uden tvivl kan trænes og styrkes. Jo mere du træner din kreativitet, jo mere kreativ bliver du.

10 tips: Sådan styrker du din kreativitet

Så hvordan bryder vi med de indgroede mønstre og baner? Lad os gennemgå 10 tips til, hvordan du kan blive mere kreativ.

1) Vær nysgerrig og opsøg nye ting

Ønsker vi at ændre skabe nye neurologiske forbindelser, må vi bryde med nogle af vores eksisterende vaner, så vi kan se verden i et nyt lys, nyt perspektiv og tingene i en anden kontekst.

Den mest oplagte strategi ift. at bryde de veletablerede neurologiske baner og danne nye, er at opleve nye ting.

Hvis du ønsker at blive mere kreativ, er en af de vigtigste ting, du kan gøre at øge volumen og mangfoldigheden af den information, du udsættes for. Du har brug for ny stimulus – enten et nyt stykke information, et ukendt miljø, nye sanseoplevelser, nye seværdigheder, osv.

Jo mere radikale ændringerne er, desto større er sandsynligheden for frisk indsigt. Først når hjernen konfronteres med stimuli, den ikke er stødt på før, begynder den at danne nye neurologiske forbindelser.

Nye oplevelser kan komme i mange former. På arbejdspladsen kan det være at spise frokost med nogle nye mennesker. Bladr i et magasin, du normalt aldrig ville bladre i; et, der måske omhandler noget, der er langt fra dine nuværende interesser.

Den måske mest oplagte måde at opleve nye ting på er ved at rejse. Nøglen er at besøge et sted, der er mærkbart forskellig fra, hvor du bor. Men det behøver ikke betyde dyre rejseudgifter og fly til den anden side af jorden. Det kan også være at besøge et sted i lokalområdet eller landet, du aldrig før har besøgt.

2) Spørg og stil spørgsmålstegn

Mange af os tænker, at kreativitet begynder med en god idé. Men faktisk begynder det oftere med relevante, simple og enkle spørgsmål. Så sæt spørgsmålstegn ved og vær nysgerrig på det, du ser og oplever og spørg f.eks. nogle andre mennesker til råds end dem, du plejer at gå til, hvis du går i stå.

Prøv spørgsmål som ”Hvad hvis…”, ”Hvorfor ikke…”, ”Hvordan kan det ellers gøres?”, ”Hvordan kan det forbedres?”, ”Hvilke andre alternativer er der?”, ”Hvad overser jeg?”.

Dernæst har enhver organisation sin egen kultur, metoder, ubestridte antagelser og ideer om, at ”sådan gør vi tingene her”. Prøv at identificere disse grundlæggende overbevisninger og konventioner – og udfordr og stil spørgsmålstegn ved dem.

3) Lær nye ting og fordyb dig

For at kunne bringe et nyt twist eller perspektiv på en opgave/projekt, må vi først være ”eksperter” og vide, hvad vi taler om. Det skyldes, at vi får de ideer, vi har forstand til at forstå. Derfor skal vi konstant lære, lære noget nyt og fordybe os. Jo mere vi ved, jo mere kan vi se og forstå – og udfordre vores vanlige tankegang og se vores omverden i et nyt perspektiv.

Læringen kan være faglig f.eks. i form af efteruddannelse, kurser, mentorordninger, osv.

Men det kan også ske gennem hverdagsaktiviteter, f.eks. ved at læse andre bøger og blade, se andre film og serier, besøge andre hjemmesider, osv. Du tilegner dig ikke kun viden i et klasseværelse, men også fra mentorer, eksperter, bøger, magasiner, film, websteder, natur, musik, kunst, filosofi, videnskab, osv.

Dog er det vigtigt at huske, at måden, hvorpå vi lærer bedst og mest, er, når vi er i gang med noget, vi interesserer os for, når vi glemmer, at vi er i gang med at lære og når vi kan se, at det er nødvendigt for at kunne løse vores opgaver.

4) Se – Vær opmærksom på alle svarene og inspirationen omkring dig

En anden måde at få vores hjerne til at lave nye og uventede forbindelser, er ved at se og sanse. Den måde, du ser og sanser på verden på, bestemmer, hvor kreativ du kan være.

Ved at se nærmere, mere tålmodigt eller fra en anden vinkel indser du, hvordan din hjerne har formet dine tidligere opfattelser og styret (eller begrænset) din tænkning. Når du først har forstået, hvordan dit sind og din vision påvirker hinanden, kan du begynde at se verden på ny.

For at kunne lade os inspirere af verden omkring os, må vi ”genopdage” den på ny gennem vores sanser. Det kan f.eks. være at tage en anden vej til arbejde end den, du plejer. Så brug dine sanser og lad de nye indtryk inspirere dig.

5) Leg og genfind dit indre (lege)barn

“Kreativitetens hovedfjende er sund fornuft” (Pablo Picasso)

Vi betragter børn som ”naturligt kreative” – især fordi deres kreativitet ikke har nogen grænser.

Børn er villige til at gå i alle retninger med deres kreativitet, og de holder sig ikke tilbage. De evner at vende tingene på hovedet og se en genstand i en helt ny kontekst: En træpind bliver et riddersværd i kampen mod den ildspyende drage, et blad i åen bliver en båd på en kæmpe flod og papkassen, den nye cykel kom i, kan være et hus, en borg, et slut, osv.

Børnenes leg kan inspirere os til at lege med vores forestillinger om tingene og se tingene i et nyt og helt anderledes perspektiv.

Derfor bør det kreative liv være fyldt med leg. Læg arbejdet til side, slap af, lad tankerne vandre og giv din underbevidsthed tid og mulighed til at gøre det, den gør bedst.

At lege fungerer, fordi det tapper ind i vores underbevidsthed – og forskning har vist, at gode ideer normalt kommer ud af det underbevidste.

Dernæst har børn ikke lært at være selvkritiske eller fange for at fejle! De eksperimenterer og kombinerer ting, der ikke ”burde” sættes sammen – og de frygter aldrig nogensinde at se fjollede ud. Børn har ikke lært at frygte andres dømmekraft. Som voksne udvikler vi frygt og angst for at være forkerte, ikke passe ind og mislykkes. Og frygt er det, der hæmmer kreativiteten, idet den gør os ”konservativ” i vores tænkning og tilbageholdende i vores udførelse/udøvelse/gennemførsel.

I stedet for at være bekymret eller selvbevidst om, at dit arbejde ikke er godt nok, skal du være villig til at tage risici for at skubbe dine kreative grænser.

6) Tænk – Hvordan du får langt flere idéer, end du nogensinde får brug for

Når vi forestiller os en kreativ person, tænker de fleste nok på én, der får en masse nye ideer. Men hvordan hjælper man dette på vej, så man selv kan komme på mange flere ideer?

Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at ikke alle vores idéer behøver være geniale, opfindsomme eller gode.

Ifølge forskning handler det nemlig ikke om kvalitet men kvantitet! Den bedste måde at komme på en kreativ ide, er at komme på en masse ideer. Jo længere listen med ideer er, jo mere sandsynligt er det, at nogle af idéer vil være originale og brugbare.

I stedet for at sige til dig selv, at du skal finde på én løsning på et problem, skal du sige til dig selv, at du skal komme på 100 mulige løsninger. Altså, fokuser fra kvantitet fremfor kvalitet. Det tillader din indre perfektionist at slappe af og lade idéerne flyde.

Spørger du musikere, entreprenører, forfattere, forskere, osv. vil de højst sandsynligt uden undtagelse sige, at de også kommer på langt flere dårlige idéer end gode. Og selvom de nok fejler langt oftere, end de lykkes, fejler de stadig mindre end dem, der slet ikke har nogen idéer.

Selv de personer, som vi opfatter som de mest kreative, rammer altså ikke hovedet på sømmet hver gang!

Du skal altså tillade dig selv at have langt flere dårlige ideer end gode.

Selvom du tænker, at dine ideer er uoriginale, så tving dig selv til at fortsætte. Lad være med at lægge låg på tankerne og tænke for meget over, om en idé er god eller dårlig – bare fortsæt med at skrive dine ideer ned.

Værdien af denne teknik er, at den gør det til en vane at generere ideer, og den hjælper dig også med at fortsætte, når du bliver i tvivl.

Gennem vores tid i skolen og via uddannelse har vi lært, at vi skal forholde os kritisk og tænke kritisk over de ideer, der opstår hos os. Men hvis vi er kritiske for tidligt, dæmper vi de kreative dele af vores hjerne.

7) Vælg de bedste idéer og gør dem endnu bedre

Når du har ladet tankerne flyde og idéerne komme strømmende, er det næste skridt at forholde dig kritisk til dine ideer og vælge blandt dem.

De mest succesrige entreprenører, kunstnere, etc. er dygtige til at tænke kritisk. De ”dræber” de dårlige ideer tidligt, så de spilder ikke tid på at forfølge blindgyder.

Nøglen er at bruge de rigtige kriterier til at ”kritisere” dine idéer, så du kun går videre med de bedste ideer og kasserer dem, der er ringere eller spild af tid.

8) Lav – Hvordan dét at få dine idéer ud i verden, driver din kreativitet fremad

Du tænker måske, at kreativitet starter med en idé, og først når den er helt gennemtænkt, begynder vi at ”producere” eller realisere ideen. Dette kan ske for nogen, det er dog meget sjældent.

Faktisk er processen baglæns: kreativitet starter med skitser, kruseduller, prototyper, noter, osv., og først senere resulterer det i en ren og gennemtænkt idé.

Hvis vi ønsker at blive mere kreative, er det altså ikke nok ”bare” at komme på en masse nye ideer. Vi bliver også nødt til at realisere nogle af vores ideer.

Ofte sætter vi kun de polerede og færdige ideer fri. Men for at drive kreativiteten fremad, må vi også få de uslebne, ufærdige og rå ideer ud i verden i en eller anden form. Dét at lave noget (en kladde, tegning, prototype, plan, osv.) hjælper dig med at koble dine ideer, vælge blandt dem og bygge videre på det, du kan lide.

Så vent ikke på en idé. Begynd at skrive, bygge, tegn, osv. Så kommer ideen sandsynligvis til dig herefter.

9) Hold pauser og giv dig selv lov til at være kreativ

Man kan ikke forcere den kreative proces, nærmere det modsatte!

Når man spørger folk, hvornår de får deres mest kreative ideer, hører man ofte svar som: i badet, på en løbetur, når jeg går tur med hunden, i skoven, osv. Det er sjældent (faktisk næsten aldrig), at nogen svarer ”på arbejde” eller ”når jeg var fuldt koncentreret om problemstillingen”!

Faktisk har forskning vist, at når man forsøger at tvinge sig selv kreativ eller komme på gode ideer, forhindrer man faktisk sig selv i det. Det hæmmer kreativiteten.

Derfor skal man huske og tillade sig selv at ”holde fri”, ikke forsøge at fremprovokere kreativiteten og skrue ned for selvbevidstheden. For ideerne og kreativiteten kommer, når de kommer – ofte som et lyn fra en klar himmel og ikke, når vi sidder foran computerskærmen og forsøger at fremtvinge nye ideer og geniale løsninger.

Selvom ét af de foregående råd var, at vi skal udsætte os selv for nye stimuli og oplevelser, skal vi også tillade hjernen at ”holde pauser”. Vi hiver telefonen frem og scroller gennem diverse sociale medier, hvis vi står i en kort kø, reklamepauser på tv’et og ethvert andet tidspunkt, hvor kedsomhed begynder at melde sig.

Med kedsomhed er også der, hvor kreativitet sker.

Den tilsyneladende inaktive tid giver din underbevidsthed plads og frihed til at skabe forbindelser. At arbejde på noget kreativt, tage en pause for at udføre en nem opgave eller kigge ud ad vinduet, mens disse tanker ”marinerer” og derefter bevidst vende tilbage til det, du arbejdede med, er en yderst effektiv strategi.

Gå en tur og lad underbevidstheden arbejde. Det er, når vi bearbejder problemstillingen i en ny kontekst eller setting, at vores hjerne kan danne nye neurale forbindelser og løsningen pludselig kan komme til dig.

10) Husk at notere dine tanker og idéer

Hav en notesbog med ideer, der ikke passer til den opgave eller projekt, du arbejder på nu. Gem ting, du ikke vil miste. Screenshot ting, der inspirerer dig eller opret en elektronisk scrapbog på Pinterest.

Hav altid en notesbog, skitsebog eller små lapper papir med på farten, hvor du kan skrive tegn, tegn eller notere det, du bemærker og interesserer dig. Eller brug optagerfunktionen på din telefon.

Vend tilbage til din notesbog hver 3. eller 6. måned og skim igennem dine noter. Hver gang vil du se dine gamle noter med nye briller.

Gør kreativitet til en vane og kast dig ud i det!

Der findes mange selvhjælpsbøger, how to-guides og quick fixes til, hvordan du hurtigt og let øger din kreativitet. Ja, denne artikel er egentlig også en i rækken.

Men når det kommer til kreativitet, så er der ingen lette løsninger eller quick fixes. For dét at træne hjernen i at tænke i nye og anderledes baner (og bryde de veletablerede neurologiske forbindelser) tager tid.

Det er sjældent tilstrækkeligt at tage et enkelt kursus i ”skæv tænkning” eller opsøge 1-2 ukendte steder. Vi bliver nødt til at få den vane at se og indsamle de oplysninger, informationer og input, der er omkring os, så vores hjerner har noget at arbejde med.

Og selvom vi kunne ønske, at vi med et knips kunne få mange kreative ideer, så er det en proces og hårdt arbejde. Thomas Edison (opfinderen med 1093 patenter!) har engang beskrevet genialitet som ”1% inspiration og 99% perspiration”. Citatet gør i den grad op med forestillingen om kreativitet som en guddommelig åbenbaring, der bare kommer til os, når vi mindst venter det. ”Kreativitet er en proces, hævdede Edison, som mest af alt består af hårdt arbejde i vores ansigts sved” (Stephensen, 54-55).

Vi har alle potentialet til at blive mere kreative. Det afgørende er at komme i gang, gøre det til en vane og forsøge at lade være med at være for kritisk overfor sine ideer og tanker.

Kilder

• Berns, Gregory. A neuroscientist reveals how to think differently. Harvard Business Press, 2010.
• Furnham, A.; Batey, M.; Anand, K. & Manfield, J. “Personality, Hypomania, Intelligence and Creativity.” Personality and Individual Differences, vol. 44, 2008: 1060-1069.
• Grohman, M. G.; Ivcevic, Z.; Silvia, P. & Kaufman, S. B. “The Role of Passion and Persistence in Creativity.” Psychology of Aesthetics, Creativity, and the Arts. Vol. 11, No. 4, 2017: 376-385. Hornberg, J., & Reiter-Palmon, R. (2017). “Creativity and the Big Five Personality Traits: Is the Relationship Dependent on the Creativity Measure?” In G. Feist, R. Reiter-Palmon, & J. Kaufman (Eds.), The Cambridge Handbook of Creativity and Personality Research. Cambridge: Cambridge University Press, 2017: 275-293.
• ”Kreativitet”. Gads Psykologiske Leksikon, 3.udgave, Gads Forlag, 2010, p. 326-328.
• Tanggaard, Lene. Hvordan du veksler 7 gamle vaner til ny kreativitet. Akademisk Forlag, 2018
• ”The Science of Creativity.” American Psychological Association, acc. 18. marts 2021, www.apa.org/gradpsych/2009/01/creativity
• Sawyer, Keith. Zig-Zag. The Surprising Path to Greater Creativity. Jossey-Bass by Wiley, 2013.
• Stephensen, Jan Løhmann. Tænkepauser 61: Kreativitet. Aarhus Universitetsforlag, 2018.
• Vogel, Thomas. Breakthrough Thinking: A Guide to Creative Thinking and Idea Generation. HOW Books, 2014.
• Walker, Bruce. Thinking Outside The Box: How to Think Creatively by Applying Critical Thinking and Laterial Thinking, 2015.