Få det fastlåste team tilbage på sporet

Vi har alle prøvet det: det ellers produktive teamsamarbejde er gået i stå, og teamet ”sidder fast”. Vi kigger rundt på resten af teamet og venter på, at en kommer med de magiske ord, der igen sætter gang i hjulene, og får teamet tilbage på sporet.

Forhindringer, udfordringer og dét at gå i stå er en kontinuerlig del af livet for teams. De opstår fra det øjeblik et potentielt team mødes til opgaven afsluttes, og teamets medlemmer igen går hver til sit. Det er altså ikke muligt helt at undgå fastlåse teams. Nogle gange bliver konflikterne og forhindringerne uovervindelige og andre gange lykkes det at overkomme dem. Så hvad kan teamet gøre for at komme tilbage på sporet? Og hvordan kan organisationen omkring teamet hjælpe? I denne artikel får du 5 metoder til at få det fastlåste team tilbage på sporet.

5 strategier til at få det fastlåste team tilbage på sporet

Jon R. Katzenbach og Douglas K. Smith fremhæver fem metoder, der kan bruges til at få et fastlåst team tilbage på sporet. De to første metoder (at vende tilbage til det grundlæggende og gå efter små sejre) adresserer teamets præstation direkte, mens de tre andre (tilføre teamet ny information og andre tilgange; opsøge rådgivning eller træning udenfor teamet; udskiftning af teammedlemmer) giver indirekte opmuntring, der, når de er succesfulde, udløser et fornyet teamfokus på præstation.

1) Vend tilbage til det grundlæggende: hvad er opgaven?

Det er nemlig uklarhed om teamets opgave, der er skyld i konflikter og uenigheder. For hvis vi ikke ved, hvad opgaven er, hvordan skal vi så arbejde henimod en løsning? Derfor kan man ifølge Katzenbach og Smith heller ikke vende tilbage til det grundlæggende (teamets formål, tilgang og præstationsmål) for mange gange.

Alle teams og særligt fastlåste teams kan drage fordel af at gå tilbage til start og bruge tid på at afdække alle de skjulte antagelser og meningsforskelle, der måtte eksistere i teamet. Ved også at lade hele teamet vurdere disse i fællesskab, kan det være muligt at finde tilbage til teamets reelle opgave, og hvad der skal til for at løse/udføre denne.

2) Gå efter små sejre

Intet galvaniserer et team, der er gået i stå, som selve teamets præstationer. Bare det at sætte og nå til enighed om et klart og specifikt mål kan være med til at løfte et team ud af stilstand – og når målet nås, er det selvfølgelig endnu bedre. Derfor kan man med fordel sætte mindre præstationsmål eller blive enige om mindst ét opnåeligt mål og gå efter ”små sejre”, der kan give teamet vind i sejlene og booste selvtilliden i teamet.

3) Tilfør nye informationer og metoder

Opdaterede fakta, forskellige perspektiver og ny information spiller en vigtig rolle i udviklingen af teams. Uanset om det er i form af best practice, kundeinterviews eller noget helt tredje, kan sådanne indsprøjt af ny viden og indsigt give det fastlåste team et frisk perspektiv, der er nødvendig for at ændre deres tilgang, metodik eller præstationsmål.

4) Gør brug af facilitatorer

Facilitatorer kan få fastlåste teams til at bevæge sig i en konstruktiv retning ved at bringe problemløsnings-, kommunikations-, interpersonelle- eller teamwork færdigheder ind i teamet eller lade teamlederen agere facilitator. Det afgørende for om en facilitator er i stand til at hjælpe teamet videre afhænger helt af, hvor dygtig/effektiv facilitatoren er til at dreje teamets opmærksomhed tilbage til dets formål og udfordring, det er sat sammen for at løse. Hvis der kun fokuseres på personlige følelser eller interpersonelle konflikter, vil det blot aflede teamets opmærksomhed fra det egentlige problem.

5) Udskift teamets medlemmer

Mange team undgår at ”sidde fast” eller forblive i den fastlåste tilstand ved at ændre på teamets sammensætning. Nogle gange sker dette helt bogstaveligt, når teams skiller sig af med eller tilføjer medlemmer. I andre tilfælde undgår teams løst-tilknyttede medlemmer uden formelt at udelukke dem.

Nøglen til om en ny leder eller teammedlem kan hjælpe teamet videre ligger i, om et sådant træk gør det muligt for teamet at løsne op for de forhindringer, der fastlåser teamet eller blokerer dets præstation. Med andre ord er udskiftning af medlemmer, uanset om det er et ”almindeligt” teammedlem eller teamlederen, ikke et vidundermiddel; det rejser blot spørgsmålet om, hvad den nye leder eller teammedlem kan/skal gøre anderledes, for at få teamet i bevægelse igen.

Hvornår skal ledelsen gribe ind?

Alle de fem tilgange/metoder til at få et fastlåst team tilbage på sporet, kan ske ved teamet egen indsats eller som et resultat af ledelses indgriben.

Hvis ledelsen griber ind, er det vigtigt, at de grundigt overvejer, hvornår de gør det. Det kan nemlig også være gavnligt for et team at ”sidde fast” i et stykke tid og selv overkomme det, da teamet lærer en del ved at overkomme forhindringer alene uden hjælp udefra. Rigtige team trives nemlig med forhindringer. Tricket er dog at skelne mellem de teams, der konstruktivt og energisk forsøger at finde ud af, hvordan de overkommer den barriere, der fastlåser dem, og de teams, der enten har givet op eller er i fare for at gøre det.

Kilder

• Katzenbach, Jon R. og Douglas K. Smith. The Wisdom of Teams. Creating the High-Performance Organization. Boston: Harvard Business School Press, 1993.