Hvad har psykologiske eksperimenter gennem tiderne lært os?

Del 1

Gennem tiderne har en række psykologiske eksperimenter ændret vores syn på mennesket. Eksempelvis de kendte forsøg af Solomon Asch og Stanley Milgram, der fandt, at gruppepres kan få mange til at svare forkert på helt indlysende spørgsmål, og at en autoritær og insisterende forsøgsleder kan få et menneske til at sende elektrisk strøm af dødelig styrke gennem et uskyldigt menneske.

Forsøgene er af stor værdi for vores forståelse af mennesket og dermed vores mulighed for at påvirke det. Her er det første af en række eksperimenter, som forhåbentlig kan forbavse eller påminde om de iboende og stærke kræfter, der påvirker menneskers adfærd.

Gruppens magt – hvordan gruppepres kan sløre vores beslutningskraft

[vc_single_image image=”2747″ img_size=”full” alignment=”center”]

Se grundigt på linjen i kassen til venstre. Hvilken af de tre linjer i kassen til højre har den samme længde?

Dette spørgsmål blev en gruppe universitetsstuderende stillet af Solomon Asch under dække af at være en synstest. Svaret burde være indlysende, ikke? Måske hvis man blot spørger dig nu, mens du sidder alene og læser dette. Men stiller man dig en sådan opgave gentagne gange, mens du sidder sammen med en gruppe af andre mennesker, vil du sandsynligvis vælge det forkerte svar flere gange! Årsagen er gruppepres – og tendensen til konformitet.

Eksperimentet

Aschs studie fandt sted første gang i 1951 i USA i et klasselokale med 7-9 studerende. Blandt disse er alle på nær én i ledtog med forsøgslederen. Forsøgslederen viser gruppen to kort, som dem afbilledet oven for. De studerendes opgave er nu at udpege den streg på kortet til højre, der er identisk med stregen på kortet til venstre. Opgaven er simpel – det rigtige svar er tydeligt. Eksperimentet handler dog ikke om de studerendes evne til at vurdere stregernes længde, men om én persons reaktion på de andres adfærd. Denne ene studerende er lykkeligt uvidende om de andres hemmelige mission.

Efter at have set kortene udpeger de medsammensvorne en efter en den rette linje i den rækkefølge, de sidder ved bordet. Alle medsammensvorne på nær én skal svare før eksperimentets deltager. I de første to runder svarer alle rigtigt, men i 3. runde sker der noget interessant. Her svarer alle studerende placeret før forsøgsdeltageren nemlig forkert. Dette forvirrer tydeligvis forsøgsdeltageren, som jo stadig finder det korrekte svar åbenlyst. Og det fortsætter – ved visningen af de næste kort svarer de medsammensvorne igen entydigt forkert. Dette lægger et kæmpe pres på forsøgsdeltageren. Vil han nu svare det indlysende rigtige og gå imod hele gruppen?

Resultat

I alt gav de studerende 12 åbenlyst forkerte svar på 18 opgaver. Under det første store eksperiment med 123 forsøgsdeltagere accepterede ca. tre ud af fire deltagere som minimum ét forkert svar. Og en ud af fire bekræftede det forkerte svar mindst halvdelen af gangene!

Mange studier har efterfølgende gentaget Achs studie, og man finder gennemsnitligt, at ca. 25 % af de forkerte svar bekræftes af forsøgsdeltagerne. Dette er udtryk for, at mange mennesker påvirkes af presset, og at gruppen har betydelig magt.[vc_single_image image=”2756″ img_size=”medium” alignment=”center” css=”.vc_custom_1512126629847{background-position: center !important;background-repeat: no-repeat !important;background-size: cover !important;}”]

Hvad betyder resultatet for os idag?

Som i en virkelighedens Kejserens Nye Klæder står mennesker ikke altid fast på deres egne overbevisninger, selvom de er indlysende rigtige. Vi er som mennesker sårbare, når vi møder en gruppe enige opponenter. Her kan gruppens magt være så stor, at vi handler imod vores egen overbevisning.

I vores hverdagsliv er dette betydningsfuldt, fordi vores villighed til at afvise at handle konformt konstant testes. Grupper søger ofte enighed, og dette kan eksempelvis være dræbende for udviklingen af nye ideer på arbejdspladser. Hvor godt går innovation og konsensus hånd i hånd? Hvor tit sker det mon, at kreative, alternative udviklingsideer forkastes af flertallet eller slet ikke når dagens lys?

Man kan også spørge sig selv, om vi altid får udfordret det enige ansættelsesudvalg nok? Sidder der mon nogle og putter med alternative tanker, der ville være relevante at få frem i lyset?

Og ligeledes: Sørger vi for at få skabt det rette rum for, at den nye medarbejder i gruppen ikke som det første fristes til at være konform, men føler sig tryg ved at bidrage med sine nye ideer og løsninger?

Ville du sige fra, hvis der fandt mobning sted på din arbejdsplads?

Eksemplerne er talrige. Den menneskelige tendens til konformitet er et vilkår. Det interessante er så, hvornår det lykkes os hver især at bryde med mønstret?

Elisabeth Thordal, konsulent & cand. psych

[vc_cta h2=”Vil du høre mere om PeopleTools’ Profilværktøjer?” h4=”Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed i gang” style=”custom” add_button=”right” btn_title=”Kontakt os i dag” btn_style=”outline-custom” btn_outline_custom_color=”#10395d” btn_outline_custom_hover_background=”#10395d” btn_outline_custom_hover_text=”#ffffff” btn_size=”lg” btn_align=”right” btn_link=”url:https%3A%2F%2Fpeopletools.dk%2Fkontakt%2F%3Futm_source%3Dkontakt%26utm_medium%3Dlink%26utm_campaign%3Dkontakt%2520fra%2520blog|title:Kontakt||” custom_background=”#e2e2e2″ custom_text=”#000000″][/vc_cta]Kilder:

Asch, S.E. (1955). Opinions and social pressure. Scientific American, 193, 31-35.

Bond, R., & Smith, P. B. (1996). Culture and conformity: A meta-analysis of studies using asch’s (1952b, 1956) line judgment task. Psychological Bulletin, 119(1), 111-137.

Høgh-Olesen, H., Dalsgaard, T., & Agervold, M. (Eds.). (2011). 20 psykologiske eksperimenter – der ændrede vores syn på mennesket (1. udgave ed.). Risskov: Plurafutura Publishing.