Når forventning skaber virkelighed: Hvordan påvirker positiv feedback og andres forventninger til os vores adfærd og jobpræstation?[vc_column width=”2/3″]
En af den græske mytologis store kærlighedshistorier rummer fortællingen om den unge og dygtige konge og billedhugger Pygmalion, der grundet sin foragt for kvinders laster og utugt skar sig en elfenbensfigur af sin idealkvinde. Kvinden var så perfekt (cue til diverse psykologiske tolkninger – men det afholder vi os fra her), at Pygmalion forelskede sig i sin skulptur og behandlede den, som var den levende. Han delte seng med den, kyssede og kærtegnede den. Kærligheden voksede sig så stor, at han til en fest for guderne bad Afrodite, kærlighedsgudinden, om at vække sin elskede til live. Afrodite efterkom hans ønske, og kvindestatuen fødte 9 måneder senere Pygmalion en smuk datter.
Godt nok er vi ikke i stand til at påvirke, om andre mennesker er i live eller døde gennem vores holdninger til dem, som Pygmalion gjorde, men vi kan alligevel i lidt mindre skala påvirke andres adfærd gennem vores forventninger til dem. En række psykologiske studier har vist, at vores negative forventninger til en anden persons adfærd kan påvirke adfærden negativt som i en selvopfyldende profeti. Ligeledes er det blevet vist, at vi med positive forventninger kan præge andre personer til faktisk at præstere bedre.[vc_single_image image=”3773″ img_size=”full”]
De “akademisk lærenemme” vs de “mindre lærenemme”
Denne effekt kaldes Pygmalion-effekten eller Rosenthal-effekten, opkaldt efter enten den græske mytologis billedhugger eller Robert Rosenthal, der i 1960’erne fandt, at læreres forventninger til elever har en afledt effekt på elevernes faglige præstationer. Ved på tilfældig vis at opdele en klasses elever i de ”akademisk lærenemme” og de ”mindre lærenemme”, antageligvis efter deres præstationer på en IQ-test, fandt Rosenthal, at det var muligt at påvirke lærernes forventninger til eleverne og i sidste ende elevernes præstationer. På trods af, at eleverne ikke blev inddelt på baggrund af de reelle resultater fra IQ-testen, viste det sig, at elevernes IQ i den ”akademisk lærenemme”-gruppe steg signifikant mere end elevernes IQ i den ”mindre lærenemme” gruppe. En effekt, der var størst ved de yngste elever.
Cooperriders bowlinghold
Et par årtier senere udførte David Cooperrider et eksperiment med to bowlinghold. Hvert hold fik efter et spil mulighed for at se videooptagelser af deres præstationer. Videoerne var dog redigerede. Hold A så en optagelse, der kun viste deres bedste stød, mens hold B så en video, der kun viste deres fejl. Begge hold forbedrede deres præstationer efter hvert spil, men det interessante var, at læringskurven var langt stejlere blandt de bowlere, der kun så optagelser af deres bedste stød. De forbedrede faktisk deres præstationer 100 % mere end hold B!
Eksperimenterne var banebrydende og trækker stærke tråde til begreber som anerkendende psykologi, positiv psykologi og forskningen i placebo-effekter. Disse eksperimenter har stor betydning for vores arbejdsmæssige virke med andre mennesker i det daglige, om det så er som leder, konsulent, kollega, ven, partner eller andet.
Personlighedstestning og sproget som kerneredskab i udviklingen af mennesker
Rosenthals forskning viser, at vores forventninger til os selv og andre har en afledt effekt på, hvor godt vi selv og andre præsterer. Den fremhæver vigtigheden af at fokusere på styrker, ressourcer, succeser og håb frem for fiasko, mangler og fejl. Kernen i denne tænkning er, at det er givende at bruge et positivt og værdsættende sprog til at beskrive mennesker, situationer og organisationer for at skabe et godt grundlæg for vækst og udvikling – selvfølgelig på realistisk vis, så der ikke oparbejdes urealistiske fremtidsscenarier og forventninger. Helt basalt kan det også komme til udtryk i dagligdagen gennem en opmærksomhed på, hvad vi kan gøre mere af i stedet for, hvad vi kan gøre mindre af.
Ligeledes skal vi være opmærksomme på de forventninger vi skaber gennem brug af testning. Rosenthals Pygmalion-forskning kan fungere som en påmindelse om, at tests skal bruges til bestemte og tydeligt afstemte formål og indenfor relevant fortrolighed. En kognitiv score i den lavere ende må således leveres fintfølende for at undgå at bidrage til at skabe negative forventninger. Ligeså vel som en personlighedstest aldrig må fortolkes som rigtig eller forkert.
Styrken ved positiv feedback
Cooperriders bowlingeksperiment viser os, hvordan positiv feedback kan styrke vores forventninger til os selv og hinanden og ad den vej påvirke præstation positivt. Det viser os ligeledes, hvordan negative forventninger kan påvirke præstation negativt. Dette er et grundlæggende element i den anerkendende psykologi. Man kan heraf foranlediges til at konkludere, at negativ feedback aldrig bør anvendes. Her må vi huske på, at bowlingeksperimentet på meget enkel vis undersøger feedback (og måske derfor har så stor virkekraft), men at man for at opnå så entydigt et resultat også ofte skal reducere virkelighedens kompleksitet en smule. Det er således på sin plads at inddrage en meta-analyse af Kluger og DeNisi (1996), der nuancerer forståelsen af negativ feedback. De to forskere fandt på baggrund af 23.663 observationer, at demoraliserende feedback, der fokuserer mere på personen end opgaven påvirker arbejdspræstation negativt, mens konstruktiv negativ feedback koncentreret om opgaven frem for personen påvirker præstation positivt. Hovedpointen ved dette studie må være, at kritikken skal omhandle opgaven og ikke mennesket for at være konstruktiv.[vc_row type=”vc_default” equal_height=”yes”][vc_column width=”2/3″]
Vi præges alle af forventninger
Studierne har vist, at vores forventninger til andre påvirker deres præstation. Afslutningsvist skal der kigges ind ad. Er det nogle gange værd at spørge os selv, hvordan vores forventninger som konsulenter til en medarbejdergruppe bliver påvirket af indledende samtaler med relevante parter – roder vi os til tider ud i selvopfyldende profetier? Denne forskningsrække har i hvert fald lært os, at vi har en naturlig tendens til dette. Som Charles Elliot formulerer det:
Intet lykkes, lader det til, som forventningen om succes; og intet fejler som forventningen om en fiasko.
Skrevet af Elisabeth Thordal, konsulent hos PeopleTools og cand.psych[vc_single_image image=”3769″ img_size=”full”][vc_cta h2=”Vil du høre mere om PeopleTools’ Profilværktøjer?” h4=”Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed i gang” style=”custom” add_button=”right” btn_title=”Kontakt os i dag” btn_style=”outline-custom” btn_outline_custom_color=”#10395d” btn_outline_custom_hover_background=”#10395d” btn_outline_custom_hover_text=”#ffffff” btn_size=”lg” btn_align=”right” btn_link=”url:https%3A%2F%2Fpeopletools.dk%2Fkontakt%2F%3Futm_source%3Dkontakt%26utm_medium%3Dlink%26utm_campaign%3Dkontakt%2520fra%2520blog|title:Kontakt||” custom_background=”#e2e2e2″ custom_text=”#000000″][/vc_cta][vc_column width=”2/3″]Kilder:
Cooperrider, D. (2000). Appreciative Inquiry: A Transformative Paradigm. OD Practitioner, vol. 32/No. 1
Elliot, C. (1999). Locating the Energy for Change: An Introduction to Appreciative Inquiry. International Institute for sustainable development.
Høgh-Olesen, H., Dalsgaard, T., & Agervold, M. (Eds.). (2011). 20 psykologiske eksperimenter – der ændrede vores syn på mennesket (1. udgave ed.). Risskov: Plurafutura Publishing.
Kluger, A. N., & DeNisi, A. (1996). The effects of feedback interventions on performance: A historical review, a meta-analysis, and a preliminary feedback intervention theory. Psychological Bulletin, 119(2), 254-284.
Rosenthal, R., & Jacobson, L. (1968). Pygmalion in the classroom: Teacher expectations and pupils’ intellectual development. New York: Holt, Rinehart and Winston.Relaterede sider
Etiske retningslinjer i brugen af profilværktøjer
Psykologiske eksperimenter del 1: Hvordan gruppepres kan sløre beslutningskraften
Psykologiske eksperimenter del2: Lydighed og menneskets parathed til at skade uskyldige
Psykologiske eksperimenter del 3: Derfor kategoriserer vi i “os” vs “dem”
