Skrevet af:Poul

Dato: 15. juni, 2020

Kan man ikke bare lyve i en personlighedstest?

Igennem de sidste 2 år har jeg undervist i brugen af personlighedstestning for gymnasieelever rundt om i Danmark. Gymnasieelever er fantastiske, for de er kritiske og skarpe og vil gerne udfordre din viden som underviser. Når eleverne har lært om testningen og hører, at de fleste personlighedstests laves gennem selvevaluering, er det mest typiske spørgsmål, de stiller mig: ”Kan man så ikke bare lyve?”. Hvad forhindrer dig i at farve et svar i den ene eller anden retning, hvis en personlighedstest udelukkende bygger på dine egne svar?

Kritikere mener, at man nemt kan lyve i en personlighedstest og male et ønsket billede af sig selv, fx for at blive mere eftertragtet til et bestemt job. Efterfølgende vil man kunne spille rollen til jobsamtalen og dermed snyde sig til et job, som man måske slet ikke er skabt til. Hvis et firma søger en struktureret og detaljeorienteret medarbejder, er det jo bare at trykke af i svarmuligheden ’Helt sikkert’ til spørgsmål som ’Har du brug for struktur og orden i din hverdag?’ og ’Kan du lide at sidde og arbejde med detaljer?’ – vupti, så fremstår man præcis som det, firmaet søger.

Men kan man nu også bare lyve i en personlighedstest?

Eller rettere: kan man slippe af sted med at lyve i en personlighedstest?

 

Kan det overhovedet lade sig gøre?

I forbindelse med mit speciale ved Aarhus Universitet interviewede jeg en række firmaer, der benytter sig at personlighedstestning til hverdag, både i rekruttering og medarbejderudvikling. Her snakkede vi om muligheden for at lyve, og alle informanter var enige om, at det er langt de færreste, der kan slippe af sted med det. Personlighedstestning er nemlig ikke så simpelt lavet, at det er ligetil at snyde, og vigtigst af alt er testen aldrig et endeligt resultat, men altid et udgangspunkt for et videre arbejde.

Det er først og fremmest vigtigt at understrege, at personlighedstests (så længe vi taler om tests af ordentlig kvalitet) tager forbehold for snyd og skødesløshed ved at afkode bestemte mønstre i din besvarelse. Forskellige spørgsmål er taget med i testen for at vurdere, om du fx modsiger dig selv undervejs, eller om du forsøger at male et overdrevet positivt billede af dig selv. Det kan fx være spørgsmål som ’Jeg laver aldrig en fejl’ eller ’Jeg er aldrig i dårligt humør’ – spørgsmål som de færreste mennesker vil kunne erklære sig fuldstændig enige i. Andre spørgsmål går igen flere gange for at tjekke, om du svarer nogenlunde ens gennem din besvarelse, eller om du fx ikke koncentrerer dig ordentligt om testen. Hvis for mange af sådanne spørgsmål er besvaret på en mistænkelig måde, vil det være noteret på den efterfølgende profil (altså ”resultatet” af testen), at testtagen muligvis har forsøgt at snyde eller ikke har været seriøs nok i sin besvarelse.

Når personprofilen er lavet, skal den altid efterbehandles af et levende menneske, og testtagen skal have en tilbagemelding på sin profil. Og her kommer det virkelige arbejde, nemlig samtalen, som alle informanterne i mit studie nævnte som det absolut vigtigste i arbejdet med personlighedstestning. I samtalen møder man det faktiske menneske, som har udfyldt personlighedstesten, og her er personprofilen et udgangspunkt for en snak med og om denne person. Testen er aldrig et resultat i sig selv, men i stedet et redskab til en samtale om en persons styrker og udfordringer i forbindelse med et job. Har en ansøger til et job forsøgt at lyve i sin personlighedstest for at fremstå mere attraktiv, vil det i langt de fleste tilfælde skinne igennem på et eller andet tidspunkt i samtalen med personen – det er ganske enkelt de færreste, der vil kunne spille rollen som en anden igennem et helt ansættelsesforløb, uden at det på den ene eller anden måde vil have en negativ effekt. Og fremstår du først utroværdig, bliver chancen for, at du får jobbet, pludselig lille.

 

Får man noget ud af at lyve?

Så jo, du kan sagtens lyve i en personlighedstest ved at vælge en anden svarmulighed end den rigtige, men du har med al sandsynlighed gjort dig selv en bjørnetjeneste ved a få dig selv til at fremstå utroværdig. Og selv hvis det rent faktisk lykkes – du har løjet i din test, du har spillet rollen, du har fået jobbet, du har snydt dem alle – hvem er det så egentlig, du i sidste ende har snydt, når du fremadrettet skal sidde i et job, du egentlig ikke passer til og trives i?

 

Skrevet af Kirstine Dalløkke Christiansen, cand. psych

Kilder

  • Christiansen, K. D. (2019). Personlighedstestning på arbejdspladsen: Et eksplorativt studie af personprofilers bidrag i virksomheders interne personaletræning. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet (Upubliceret).
  • Larsen, R., Buss, D. & Wismeijer, A. (2013). Personality Psychology: Dominans of knowledge about human nature. London: Mcgraw Hill Higher Education.
  • Lundmann, L. (2016). “Derfor siger personlighedstestning ikke noget om personer.” I M. F. Andersen & L. Tanggaard (Red.). Tæller vi det, der tæller? Målstyringer og standardisering i arbejdslivet. S. 279-296. Aarhus: Forlaget Klim.

Vil du høre mere om PeopleTools’ Profilværktøjer?

Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed i gang