Strøm

En insisterende forsøgsleder iklædt kittel

En forsøgsdeltager placeret på en stol med elektriske elektroder koblet til sig

Sætningen: ”Forsøget kræver, at De fortsætter”

Så simple, men barske er elementerne i Stanley Milgrams eksperimenter (1960-1963). Når det har bidraget til at ændre vores forståelse af mennesket, skyldes det, at Milgram på en overbevisende måde var i stand til, at få almindelige mennesker til at give andre mennesker strømstød af dødelig styrke. Han viste, at lydighed kan få helt almindelige mennesker til at skade uskyldige på ordrer fra en autoritet.

Milgram og Asch: Uudtalt vs. tydelig autoritet

Milgrams forsøg var en fortsættelse af Aschs eksperiment (psykologiske eksperimenter del 1). I Aschs studie ser vi, hvordan mennesker har tendens til at underlægge sig flertallets mere diffuse og ofte uudtalte autoritet. Milgram var Aschs student, men Milgram var optaget af en anden type autoritet – den tydelige autoritet, der udstikker klare ordrer, som man adlyder. Han var i kølvandet på anden verdenskrig optaget af, hvordan følgeskab kan være så stærkt, at helt almindelige mennesker er villige til at skade uskyldige. Under Nürnberg-retssagerne forklarede og retfærdiggjorde de anklagede ofte deres handlinger på baggrund af lydighed – at de blot fulgte ordrer fra deres overordnede, og at ansvaret således burde placeres andetsteds. Denne ansvarsfralæggelse satte Milgram sig for at undersøge nærmere.

Etik

Der er, som man kan forestille sig, adskillige etiske hensyn, der vanskeliggør kontrollerede psykologiske undersøgelser af dette. Eksperimenterne har da også modtaget betydelig kritik for at være i uoverensstemmelse med etiske principper. Men tiderne var anderledes, og Milgrams eksperiment er på denne måde et enestående indblik i menneskets parathed til at skade uskyldige på ordre fra en autoritet.[vc_single_image image=”3200″ img_size=”large” alignment=”center”]

Eksperimentet

40 deltagere fra 20 til 50 år af blandet profession deltog i forsøget på det anerkendte universitet Yale University. Her bliver de mødt af endnu en forsøgsperson (som dog i virkeligheden er en indviet forsøgsassistent) og forsøgslederen, der med sin hvide kittel og Yale University bag sig udstråler en god portion autoritet.

Deltagerne informeres om, at forsøget undersøger effekten af straf på indlæring. Forsøgslederen laver herefter en (forudbestemt) lodtrækning om, hvem der skal være lærer og elev, hvor den egentlige forsøgsdeltager hver gang trækker lærerrollen, og forsøgsassistenten trækker elevrollen.

[vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/2″][vc_single_image image=”3233″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/2″][vc_single_image image=”3228″ img_size=”large”][/vc_column_inner][/vc_row_inner]To rum bliver brugt – et med en elektrisk stol til eleven og et andet til læreren og forsøgslederen med et elektrisk stødapparat. Det elektriske stødapparat har 30 kontakter med strømstyrke fra 15 til 450. Som tilføjelse står der desuden mere kvalitative beskrivelser gående fra ”Let”, ”Moderat”, ”Stærkt” og ”Meget stærkt stød” til ”Voldsomt stød”, ”Ekstremt voldsomt stød” og ”Fare: Farligt stød”. Forinden prøver forsøgsdeltageren selv et stød på 45 volt, der giver et skarpt ubehageligt rap over fingrene.

Indlæringsopgaven går ud på at huske og gengive en række ord. Forsøgsdeltageren læser det første ord i et ordpar op, og eleven skal markere det rigtige ord i ordparret på forskellige knapper. Svarer eleven forkert, skal forsøgsdeltageren give eleven et stød. Ved hvert forkert svar stiger strømstyrken med 15 volt, indtil de 450 volt nås.

Eleven modtager ikke stød i virkeligheden, hvilket forsøgsdeltageren selvfølgelig ikke ved. Ved 300 volt instrueres eleven i at reagere med høje råb og banken på væggen, samtidig med at han stopper med at besvare spørgsmålene.

Forsøgsdeltageren instrueres i at fortolke manglende svar som forkerte svar og fortsætte forsøget. Fra 320 volt og op hører man ikke længere nogen reaktion fra eleven og der svares ikke længere på spørgsmålene.

Hvis forsøgsdeltageren nægter at give et stød, udstikker forsøgslederen en ud af fire forskellige ordrer: 1) ”Vær venlig at fortsætte”, 2) ”Eksperimentet kræver, at De fortsætter”, 3) ”Det er fuldstændig afgørende, at De fortsætter” og endelig 4) ”De har intet andet valg end at fortsætte”.[vc_single_image image=”3204″ img_size=”full” alignment=”center”]

Resultat

Det er svært at forestille sig, at helt almindelige mennesker er villige til at sende dødbringende strøm gennem uskyldige mennesker, de lige har mødt, fordi de svarer forkert på en ligegyldig opgave omkring genkaldelsen af ord. Men Milgram fandt, at 100 % af alle forsøgsdeltagerne var parate til at give stød op til 300 volt, mens hele 65 % gentagne gange sendte stød af en styrke på 450 volt ind i kroppen på en uskyldig person!

Forsøgsdeltagerne udviste dog tydeligt ubehag under processen. De svedte, stammede, rystede og borede deres fingernegle ned i huden på sig selv. Stort set alle forsøgte på et tidspunkt at slippe ud af forsøget. Men på forsøgslederens opfordring og klare ordrer sendte 65 % alligevel smertefulde og livsfarlige stød ind i kroppen på et andet uskyldigt menneske.

Forsøgene blev sidenhen gennemført af Milgram med en række variationer.

Er der situationer hvor lydigheden falder?

Ja! Forsøgene blev sidenhen gennemført af Milgram med en række variationer og følgende interessante resultater:

• Hvis eleven anbringes i samme rum som forsøgsdeltageren er det kun 40% af forsøgsdeltagerne der går hele vejen til 450 volt.
• Hvis forsøgsdeltageren selv skal presse elevens hånd ned på en strømførende plade, fordi eleven ved 150 volt nægter på grund af smerte, falder lydigheden til 30 %.
• Tilføjes en ekstra faktor mellem forsøgsdeltager og elev stiger lydigheden – ved inddragelse af endnu en forsøgsdeltager (der i virkeligheden var en forskningsassistent), som skulle administrere strømmen, mens den egentlige forsøgsdeltager blot skulle læse ordparrene op og tage tid, øgedes lydigheden til hele 92,5 %.

[vc_single_image image=”3216″ img_size=”large” alignment=”center”]

Stof til eftertanke

Det er værd at bemærke, at forsøgslederen i eksperimentener ikke engang havde nogen reel magt at sætte bag sine ord. Eksperimenterne vidner om, at vi fra naturens side er utroligt autoritetstro. Ved mødet med en autoritet slipper vi vores autonomi og ser i højere grad os selv som et instrument til opfyldelse af en anden persons ordrer. Vores ansvarsbegreb ændrer sig. Vi oplever pludselig at være ansvarlige over for autoriteten, men ikke over for indholdet i de handlinger, vi udfører. Hvordan sikrer vi os, at vi selv kan stå imod, når vi mærker konflikt mellem vores personlige samvittighed og lydigheden over for en autoritet?

Skrevet af Elisabeth Thordal, konsulent hos PeopleTools & cand. psych

[vc_single_image image=”3212″ img_size=”full” alignment=”center” onclick=”custom_link” link=”https://www.youtube.com/watch?v=yr5cjyokVUs”][vc_cta h2=”Vil du høre mere om PeopleTools’ Profilværktøjer?” h4=”Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed i gang” style=”custom” add_button=”right” btn_title=”Kontakt os i dag” btn_style=”outline-custom” btn_outline_custom_color=”#10395d” btn_outline_custom_hover_background=”#10395d” btn_outline_custom_hover_text=”#ffffff” btn_size=”lg” btn_align=”right” btn_link=”url:https%3A%2F%2Fpeopletools.dk%2Fkontakt%2F%3Futm_source%3Dkontakt%26utm_medium%3Dlink%26utm_campaign%3Dkontakt%2520fra%2520blog|title:Kontakt||” custom_background=”#e2e2e2″ custom_text=”#000000″][/vc_cta]Kilder:

Høgh-Olesen, H., Dalsgaard, T., & Agervold, M. (Eds.). (2011). 20 psykologiske eksperimenter – der ændrede vores syn på mennesket (1. udgave ed.). Risskov: Plurafutura Publishing.

Milgram, S. (1963). Behavioral study of obedience. The Journal of Abnormal and Social Psychology, 67(4), 371-378