Mental sundhed

Mental sundhed, et emne, der er oppe i tiden, og som er en fundamental del af vores generelle trivsel, men som der måske ikke altid gives en klar definition af. Mental sundhed er et paraplybegreb, der både indebærer vores følelse af autonomi og selvkontrol, positive relationer, selv-accept og fraværet af psykisk lidelse. God mental sundhed gør det muligt for os at udvikle os, håndtere hverdagens krav og den naturlige stress, vi møder, og det påvirker vores arbejdsproduktivitet og kreativitet. Omvendt kan dårlig mental sundhed føre til alvorlige konsekvenser som eks. angst, depression, stress og andre psykiske lidelser, der kan forringe vores arbejdsglæde, livskvalitet og vores fysiske og psykiske helbred.

Sammenhængen mellem personlighed og mental sundhed

Vi har længe vidst, at personlighedstræk kan påvirke, hvordan vi oplever og tilgår verden, men i forskningslitteraturen ses der også forbindelser mellem vores naturlige præferencer og vores mentale sundhed – på både godt og ondt.

Ekstroversion

Den stærkeste sammenhæng mellem personlighedstræk og mental sundhed ses ved personlighedsdimensionen ekstroversion med en effektstørrelse på omkring 0,48. Ekstroverte individer er kendetegnet ved at være udadvendte, livlige, energiske og sociale. De har samtidig en tendens til at være mere positive og optimistiske, og dette kan måske være forklaringen på den sammenhæng, man ser. De søger sociale interaktioner og relationer, og har dermed oftest et godt netværk, der kan yde social støtte i svære eller pressede situationer. Derudover ser man også, at personer, der scorer højt på ekstroversion, oftest fortolker begivenheder i et mere positivt lys, hvilket også kan være med til at bidrage til et godt mentalt helbred.

Samvittighedsfuldhed

Sammenhængen mellem samvittighedsfuldhed og mental sundhed er ikke helt lige så entydig. Men en metanalyse fra 2020 af Anglim og kollegaer viser en sammenhæng mellem denne personlighedsdimension og mental sundhed på 0,28. Forfatterne argumenterer for, at denne sammenhæng måske særligt kan ses pga. den vedholdenhed, der oftest ses hos personer, der scorer højt på samvittighedsfuldhed. Vedholdenheden kan være med til, at man arbejder mere målrettet mod langsigtede og mere hensigtsmæssige mål, der kan bidrage positivt til ens mentale helbred. Samtidig tyder forskning på en sammenhæng mellem samvittighedsfuldhed og mening i livet, hvilket også kan have en betydning for ens mentale sundhed.

Åbenhed, Omgængelighed og Selvfokus

Åbenhed for nye indtryk, omgængelighed og selvfokus ser også alle ud til at have en positiv, om end mindre sammenhæng med mental sundhed. Personer, der er høje på omgængelighed og lave på selvfokus kan have nemmere ved at danne positive relationer og reducere konflikter, hvilket kan være gavnlig for ens mentale sundhed og måske være en forklarende faktor i denne sammenhæng. Åbenhed for nye indtryk er derimod forbundet med en præference for at søge mod forandringer og nye oplevelser. Afveksling og variation kan altså være vigtig for personer, der scorer højt på åbenhed, og der ses også en sammenhæng mellem en høj score på denne dimension og personlig udvikling, hvilket kan være en mulig forklaring på denne sammenhæng.

Emotionalitet

Emotionalitet (også kaldet neuroticisme eller følelsesmæssig opmærksomhed) er den eneste faktor, der ser ud til at have en negativ sammenhæng med mental sundhed. Det kan muligvis skyldes de negative emotioner og tendens til bekymring, man oftere ser hos personer, der scorer højt på denne dimension. Denne negative sammenhæng er dog kun af mindre størrelse ifølge resultaterne fra Anglim og kollegaers metaanalyse, der viser en sammenhæng på -0,16. Metaanalysen definerer dog mental sundhed bredt, og ser man nærmere på sammenhængen mellem trækdimensionen neuroticisme og psykisk lidelse specifikt, ses der en stærkere sammenhæng mellem høje niveauer af neuroticisme og en øget risiko for psykiske lidelser, især angst og depression. Dunedin-studiet (et longitudinalt kohortestudie, som har fulgt en stor gruppe af deltagere fra fødslen og igennem flere årtier) har givet betydelig indsigt i sammenhængen mellem personlighedstræk og risikoen for udvikling af psykiske lidelser. Forskerne har fundet, at personer med høj neuroticisme-scorer fra en tidlig alder er mere tilbøjelige til at udvikle psykiske lidelser i voksenlivet. Studiet understreger desuden vigtigheden af neuroticisme som en stabil personlighedsfaktor, der ikke blot forudser psykisk sygdom, men også påvirker, hvordan mennesker håndterer stress og modgang gennem hele livet.

De bagvedliggende mekanismer

Når man undersøger relationen mellem personlighedstræk og mental sundhed tyder det altså på, at der en sammenhæng. Ud fra den viden, vi har fra forskningslitteraturen, er det dog muligvis forskellige mekanismer, der ligger bag de forskellige sammenhænge. Vi kan dog ikke vide, ud fra disse studier, hvilke bagvedliggende mekanismer, der opererer. I overstående er der givet nogle årsagsforklaringer på de enkelte dimensioner, men ser man mere overordnet på sammenhængene er det interessant, hvorvidt de skyldes biologiske komponenter eller i højere grad skyldes en bestemt adfærd, eller måske en blanding af de to. Et eksempel på en biologisk komponent er dopamin, der både relaterer sig til ekstroversion og positiv affekt, imens serotonin både er relateret til følelsesmæssig opmærksomhed og mentale lidelser. Der kan dog også være mere adfærdsmæssige forklaringer, idet vores personlighedstræk kan facilitere forskellige livsbegivenheder og påvirke vores fortolkning af disse. Individer, der scorer højt på ekstroversion beskriver, at de oplever flere positive livsbegivenheder og positive emotioner i sociale situationer, hvilket også kan have betydning for deres mentale helbred.

Der kan altså være mange, kendte og ukendte, faktorer, der kan påvirke sammenhængen mellem personlighedstræk og mental sundhed. Det er derfor, som ved mange andre psykologiske emner, vigtigt at have en meget bred forståelse, når man ønsker at forstå sammenhængen mellem personlighedstræk og mental sundhed.

Litteratur:

Anglim, J., Horwood, S., Smillie, L. D., Marrero, R. J., & Wood, J. K. (2020). Predicting psychological and subjective well-being from personality: A meta-analysis. Psychological bulletin, 146(4).

Kang, W., Steffens, F., Pineda, S., Widuch, K., & Malvaso, A. (2023). Personality traits and dimensions of mental health. Scientific reports, 13(1).

Lamers, S. M., Westerhof, G. J., Kovács, V., & Bohlmeijer, E. T. (2012). Differential relationships in the association of the Big Five personality traits with positive mental health and psychopathology. Journal of Research in Personality, 46(5), 517-524.

Pino, M. C., Giancola, M., Sannino, M., D’Amico, S., & Palmiero, M. (2024). Exploring the Relationships between Personality and Psychological Well-Being: The Mediating Role of Pro-Environmental Behaviors. Social Sciences, 13(6).

Pletzer, J. L., Thielmann, I., & Zettler, I. (2024). Who is healthier? A meta-analysis of the relations between the HEXACO personality domains and health outcomes. European Journal of Personality, 38(2), 342-364.

Poulton, R., Moffitt, T. E., & Silva, P. A. (2015). The Dunedin Multidisciplinary Health and Development Study: Overview of the first 40 years, with an eye to the future. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 50(5), 679–693. https://doi.org/10.1007/s00127-015-1048-