Organisations- og ledelsesudvikling

midlertidig_niels_sparre

Fokus på nutidens og fremtidens arbejdsplads

Ledere og organisationer står i dag over for komplekse udfordringer, der kræver, at ledelsen skaber klarhed og retning, samtidig med at lederne sikrer, at organisationen hurtigt kan tilpasse sig ændringer i omgivelserne. Usikkerheden er stigende i turbulente omgivelser. Hvad enten det er geopolitiske kriser, øget konkurrence, lovgivning og krav om bæredygtighed, uforudsigelige markedsvilkår eller andet, oplever mange en stigende usikkerhed.

Flere virksomheder oplever stor travlhed. Der er mange opgaver, der skal løses, og det er svært at nå dem alle. Samtidig skal vi som virksomhed kunne tiltrække nye medarbejdere og udvikle vores nuværende medarbejdere. Det betyder, at der skal fokuseres på meget mere end blot løn og vilkår. Lederen skal også sikre, at medarbejderen oplever personlig udvikling i jobbet, at der er et formål med jobbet, og at medarbejderen føler sig som en del af et fællesskab. Når op til 90% (Kegan & Lahey) af forandringsprojekter ikke lykkes, kan det være op ad bakke. Det vil af mange ledere opleves som et stigende pres indefra.

Er der en enkel løsning? Nej. Men vi tror, at der er fællestræk, der er fordelagtige at følge. Det kan være nødvendigt for organisationer at gentænke, hvordan de arbejder med strategien.

Strategiarbejdet bliver en organisatorisk opgave, hvor det både gælder om at vælge den rette retning og om at få organisationen til at eksekvere gennem de rette processer. Der skal skabes den rette kultur.

Rekruttering er også en organisatorisk opgave, da der skal være et match mellem den nye medarbejder og organisationen. Dette kræver et bevidst fokus at sikre det rette match.

Hos PeopleTools omsætter vi komplekse udfordringer til muligheder og hjælper jer med at skabe varige resultater, der kan mærkes både nu og i fremtiden. Et samarbejde foregår typisk efter følgende proces:

  1. Vi afdækker forretningen, organisationen og den konkrete udfordring.
  2. Vi udfordrer opgaven og afstemmer det ønskede resultat.
  3. Vi designer en tydelig proces med ansvar, aktiviteter og beslutningspunkter.
  4. Vi gennemfører processen i tæt samarbejde med ledelsen og organisationen.
  5. Vi følger op på, om indsatsen virker i praksis.

Fordele ved at arbejde med organisations- og ledelsesudvikling

Styrk ledelsen – skab engagement og resultater – Når ledere udvikler deres kompetencer, styrkes medarbejdermotivationen, samarbejdet og beslutningsprocesserne. Det gør virksomheden mere effektiv og attraktiv, samtidig med at talentudvikling og fastholdelse forbedres.

Udvikl organisationen – bliv stærkere og mere agil – En stærk virksomhedskultur skaber sammenhold og retning. Samtidig øger organisationsudvikling modstandsdygtighed og forandringsparathed, så virksomheden bedre kan navigere og trives i forandring.

Vi arbejder med…

Strategiproces mod fokus på eksekvering

Strategi handler om at skabe en klar retning for organisationen og prioritere de indsatser, der skaber størst værdi. Hos PeopleTools ser vi strategi som en helhed, der forener udvikling og eksekvering, så planen omsættes til handling fra starten. Derfor er det vigtigt at tænke på det som en organisatorisk proces.

Vi arbejder med inspiration fra Playing to Win-modellen af A.G. Lafley og Roger L. Martin, hvor vi hjælper organisationer med at besvare de centrale spørgsmål: Hvad ønsker vi? Hvor spiller vi? Hvordan vil vi vinde? Hvilke kompetencer kræves for at vinde? Hvordan sikrer vi, at strategien bliver til virkelighed? I forhold til eksekvering er vi inspireret af tankegangen bag OKR (Objectives and Key Results).

Ejerstrategi

Ejerstrategi handler om at sikre, at ejeren definerer den ramme, som virksomheden skal ledes efter, og at ejeren giver ledelsen en retning. Ejeren kan ønske sparring om de vilkår, der fastsættes for ledelsen. Hvis der er flere ejere, er det vigtigt at få ønskerne konkretiseret og sikre, at der er et fælles udgangspunkt at tale ud fra. Ejergruppen kan derefter sætte en fælles retning for de mål, den retning og de vilkår, som virksomheden skal ledes efter.

Der er ofte mange følelser i dialogerne, og det er vigtigt at få talt tingene igennem. Rammen fra strategiarbejdet bidrager til at definere de overordnede ting, der skal diskuteres, og derefter er det kommunikationen, der er afgørende. Specielt at spørge og lytte, så vi forstår hinandens perspektiver.

Ledelsesudvikling

Ledelsesudvikling handler om at styrke organisationens evne til at navigere og lede i en kompleks og foranderlig verden. Vi ser det som en todelt proces: Først identificerer vi, hvor indsatsen skal fokusere, med udgangspunkt i en model med ni centrale områder for ledergruppens arbejde, inspireret af Drath og Bang m.fl.

Dernæst arbejder vi med at styrke ledelseskompetencerne i organisationen gennem målrettede indsatser i ledergruppen. Der fokuseres på en forandring for ledergruppen ad gangen og på hvordan de enkelte ledere kan understøtte den. Metoden er inspireret af Kegan & Lahey, der i 25 år har forsket i at finde den bedste metode til at sikre, at forandringer lykkes.

Udvikling af kulturen & forandringer

Kulturudvikling handler om at styrke organisationens evne til at håndtere konkrete udfordringer og ruste sig til fremtiden. Vi tager ofte udgangspunkt i anerkendte modeller som Cameron & Quinns kulturmodel eller Osterwalders værktøjer og omsætter dem til konkrete handlinger, der giver resultater.

Ved at koble forskningsbaseret indsigt med praktiske løsninger hjælper vi organisationer med at udvikle stærke processer, samarbejdskulturer og kompetencer, der understøtter bæredygtig vækst.

Individuel ledersparring

Ledersparring handler om at skabe et fortroligt og udviklende rum, hvor ledere kan styrke deres beslutningsevne og finde løsninger på strategiske, taktiske og operationelle udfordringer. Gennem en personlig og dialogbaseret proces hjælper vi ledere med at reflektere over deres rolle, sætte klare mål og omsætte dem til handling, så de skaber bedre resultater – både for sig selv og for organisationen.

Ofte anvender vi en personprofil med faldgruber for at give nye vinkler (eller genopfriske kendte vinkler) på personen. Den ”normale” coachende dialog bliver suppleret med eller erstattet af metoden ”Den motiverende samtale”, når det giver mening. Den motiverende samtale er udviklet af Miller & Rollnick, og er et evidensbaseret værktøj, der hjælper mennesker med at finde deres egen indre motivation for forandring. En metode som vi oplever som meget effektiv.

Med eksekvering i centrum

Vi har ofte flere kompetencer i spil i arbejdet med vores kunder, da udvikling sjældent kan begrænses til et enkelt område. Strategiarbejdet kobles til kultur og ledelse. Vi ser organisationen som en helhed og sikrer, at løsningerne er forbundne og skaber værdi på tværs af processer og niveauer. På den måde kan vi støtte både det strategiske arbejde og de konkrete handlinger, der gør en forskel i hverdagen. Det er samme tilgang, når vi rekrutterer, se her.

Eksekvering er altid i centrum for vores arbejde. Det er tænkt ind fra starten. Vi er ofte med hele vejen. Fra de første analyser til den løbende implementering sikrer vi, at planer omsættes til praksis. For os handler det om at skabe varige løsninger og resultater, der kan mærkes både her og nu og på lang sigt.

Hvorfor bruge os?

Vi arbejder med sammenhængene.

Vores værktøjskasse er baseret på forskning, som vi omsætter til pragmatiske løsninger.
Vi har en proces og erfaring, der sikrer, at vi forstår de komplekse udfordringer, og at vi tilpasser vores løsninger præcis til jeres behov.
Med en gennemsigtig tilgang og klar forventningsafstemning fra start og undervejs sikrer vi, at jeres udvikling altid er i fokus og kontinuerligt bevæger sig mod målet.
Vi udfordrer tilpas og stiller de rigtige spørgsmål, som fremmer de refleksioner, der skaber klar retning.

Vi gør vores bedste og bliver ved, indtil resultaterne er opnået.

Eksempler på resultater er:

  • En strategi på en side, der er let at formidle, og som er forankret i organisationen
  • At ejergruppen har et fælles billede af situationen og har talt om de vigtige ting. Også de svære
  • En klar proces i ledergruppen for vores dialoger betyder et bedre beslutningsgrundlag
  • Klarere roller og prioriteringer i ledergruppen
  • Bedre forankring af strategiske initiativer i organisationen. Og dermed bedre eksekvering
  • Motivation og værktøjer til at arbejde med ønskede personlige udviklingsområder

Hør mere. Kontakt os på

Et anbefalet konsulentteam

Vælger I PeopleTools til organisations- og ledelsesudvikling, får I en samarbejdspartner, som arbejder for resultatskabende indsatser. Her kan du læse, hvordan vores kunder har oplevet samarbejdet.

PeopleTools bød ind med en fleksibel tilgang til strategiprocessen, og Niels var undervejs særdeles lydhør over for vores ønsker om justeringer. Det resulterede i et forløb, der mødte vores unikke behov, og som vi følte os trygge i. Vi mødte en konsulent, der evnede at engagere et bredt spektrum af fagligheder – fra kokke til akademikere – en inkluderende tilgang, som også har stor betydning, når strategien skal forankres i organisationen. Niels formåede at både guide og udfordre os på en konstruktiv facon, hvilket motiverede os til at udforske et bredt mulighedsrum. Vi tror på, at alt dette ledte os til et bedre resultat.

Kontakt os i dag for at høre mere

Niels Sparre

Niels Sparre

Partner, MBA & Cand.merc

Tlf. 40 71 14 00

ns@peopletools.dk

Niels Sparre er cand. merc. og eMBA i Business Psychology og har erfaring som både leder og konsulent.

Niels’ fokus er især rekruttering, lederteam og eksekvering af strategi, og med et markant udslag på ”Resultat” får Niels sat det hold, der faktisk leverer. Derudover betyder hans udslag på ”Tilnærmelse”, at han udfordrer dialogen og holder fast, så der bliver talt om de vigtige og relevante ting.

Fritiden er især fokuseret om fysiske aktiviteter – og han er glad for bjerge både sommer og vinter.

Camilla Diener

Camilla Diener

Konsulent, Cand.merc

Tlf. 93 39 05 15

cd@peopletools.dk

Camilla er en af kontorets konsulenter, har en cand.merc. i Organisation & Strategi og opererer med en bred palet af opgaver, så arbejdsugen ikke bliver for triviel.

Hun kører rekrutteringsprocesser fra indledende dialog med kunderne til kandidaten har skrevet under. Dertil searcher Camilla også efter relevante kandidater, giver profiltilbagemeldinger og faciliterer workshops for både teams og ledergrupper.

Hendes tilgang til opgaverne er med fokus på den gode proces for alle involverede, at der styr på planlægningen og detaljerne, så intet falder ned mellem to stole.

Fritiden bruges særligt i netværket JCI (Junior Chamber International), hvor Camilla både tager ledelsesposter, agerer projektleder og facilitator og er deltager i utallige arrangementer i ind- og udland. Dertil skaber hun tryghed i aften- og nattelivet som Natteravn, og hun kan fejre 10-års jubilæum i 2025.